Kompasset - Åben rådgivning

Hvis du føler dig psykisk, fysisk eller socialt udfordret eller har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, så er du velkommen i Kompasset.

I Kompasset kan du kan få råd, vejledning og støtte til at arbejde med det, som er svært for dig lige nu.

Kompassets formål er at hjælpe borgere, der har brug for støtte til at håndtere udfordringer i hverdagen. Hos os kan du få rådgivning, blive guidet til de rette tilbud og få hjælp til at finde ud af, hvilken støtte der kan være relevant for dig.

Samtidig samarbejder Kompasset tæt med kommunens myndighedssagsbehandlere, som har ansvar for at træffe afgørelser om støtte efter lovgivningen. Det betyder, at vi både kan give dig hurtig rådgivning og sikre, at din sag bliver behandlet korrekt, hvis du har brug for visiteret støtte.

Åben rådgivning

I Kompassets åbne rådgivning kan du henvende dig, hvis du har brug for hjælp til social livsførelse eller hjælp til at navigere rundt i kommunen.

Sammen taler vi om din situation og finder ud af, hvilken hjælp der kan være relevant.

Vi kan blandt andet hjælpe med:

  • rådgivning og vejledning om kommunens tilbud
  • rådgivning og vejledning om fællesskaber eller aktiviteter
  • rådgivning og vejledning til at finde ud af, hvor du ellers kan få hjælp

For mange borgere er rådgivningen tilstrækkelig til at komme videre.

Hvis du har brug for mere støtte

Hvis der er behov for yderligere hjælp, kan din sag enten blive behandlet i Kompasset eller blive sendt videre til en anden myndighedssagsbehandler i kommunen. Sagsbehandleren vurderer din situation og kan træffe afgørelse om støtte efter lovgivningen.

Du vil altid få en tydelig og skriftlig afgørelse, hvis der træffes en beslutning om støtte.

Vores mål

Kompasset skal være en nem indgang til hjælp i Team Handicap og Psykiatri. Vi hjælper dig med at få overblik over dine muligheder og med at finde den støtte, der passer til din situation.

Du er altid velkommen til at komme forbi i åbningstiden eller ringe og aftale en tid til en samtale.

  • Mandag kl. 9-13
  • Tirsdag kl. 12-16
  • Onsdag Lukket
  • Torsdag kl. 13-17
  • Fredag kl. 9-13

Kontakt

Kompasset
Center for Handicap og Psykiatri
Dr. Kaarsbergsvej 7A, 4180 Sorø

Her skal du gå ind

Kort som viser indgang
Senest opdateret 20-07-2026