Hent vores anvisninger til din kloakmester her
Sorø Kommune stiller følgende krav til dokumentation i forbindelse med spildevandskloakering og separatkloakering (skal fremgå af kloaktegningen)
- Færdigmelding og kloaktegning skal modtages af Sorø Kommune senest 4 uger efter udført arbejde.
- Som udført kloaktegning skal vise hele ejendommens kloaksystem for alle bygninger – både spildevand, regnvand og omfangsdræn. Det skal være tydeligt angivet, hvad der er regnvand og omfangsdræn (stiplet/blå streg) og spildevand (fuld streg/rød).
- Den skal vise ny og eksisterende kloak. Kloakmester kan evt. vise med entreprisegrænser, hvad han har udført.
- Den skal vise tilslutning og placering af skelbrønde/stik til regnvand og spildevand, afproppede stik og brønde, samt nedlagte ledninger.
- Angiv hvad der er tagbrønde, køkkenvask, gulvafløb, wc, kælderskakter, lyskasser mv.
- Placering af faskiner, regnbede mv. skal angives med afstand til skel og bygninger.
- Ejendommens adresse skal fremgå.
- Kloakmesters stempel, kontaktoplysninger, underskrift, CVR.nr, KFUL.nr., samt en dato skal fremgå af tegning og færdigmelding.
I øvrigt bør tegningen indeholde informationer om:
- Ledningsmaterialer, fald og dimensioner (Bt, PP, PVC) skal fremgå.
Færdigmelding skal indgives til:
- E-mail til spildevand@soroe.dk, Angiv adresse i emnefelt og påfør evt. ejer til orientering.
- Virk.dk: Introduktion - Erklæring/færdigmelding fra autoriseret mester (kloak- og sanitetsarbejde) | Virk
- Byg og miljø: Byg og Miljø
