PPR

Sådan arbejder PPR

Fokus på børn i fællesskaber

  • I Sorø PPR har vi valgt at bruge meget tid på forebyggelse og på at arbejde med de fællesskaber børn er en del af.
  • PPR arbejder derfor med fokus på at hjælpe og udvikle børn i samspil med deres daglige fællesskaber og hverdagsmiljøer.
  • Mistrivsel og udfordringer kan opstå af mange årsager i børns liv. Det kan være i dagtilbud, skole, i fritiden eller i familien, at man kan ændre på noget, der ikke virker hensigtsmæssigt for barnet.
  • Derfor kigger vi på disse sammenhænge og afprøver ændringer omkring børnene i deres hverdagsmiljøer. Vi kan arbejde med barnets klasse eller stue, rådgive forældre, lærere og pædagogisk personale, have samtaler med børn og samarbejde med skoler og dagtilbud omkring ændringer, der kan skabe trivsel og udvikling hos alle børn i fællesskabet.

Psykologer i dit område

Dagplejen Dianalund

Amalie Døvling Andersen

Amalie Døvling Andersen
Dagplejen Ruds Vedby
Amalie Døvling Andersen
Dagplejen Sorø
John Lykke Solfjeld
Dagplejen Stenlille
Mikkel Berg Bagger Jensen

Dagplejen i Syd
Maria Lynæs
Dagplejen i Nord
Maria Dahl Svendsen

Tumlehøjen, Ventemøllegården
Ida W. Dietrich
Grønnegården, Krongården, Sorø Skovbørnehave
Amalie Sand Jensen
Villa Villakulla, Pedersborg Børnehus, Magdalene Haven
Signe Pharao Stein
Egholt, Holberghaven, Skovhuset
John Lykke Solfjeld
Landsbyordningen/Regnbuen, Topshøj
Amalie Døvling Andersen
Sandlyng Børnehus, Naturbørnehuset, Alsted-Fjenneslev Børnehus
Mikkel Berg Bagger Jensen

Sorø Skovbørnehave, Skovhuset
Maria Lynæs
Tumlehøjen, Villa Villakulla, Sandlyng Supercenter, Ventemøllegården
Maria Dahl Svendsen
Krongården, Grønnegården, Naturbørnehuset
Laura Venø Christoffersen
Landsbyordningen Ruds Vedby
Signe Sparre Hansen
Holberghaven, Sandlyng Børnehus, Magdalene Haven, Pedersborg Børnehus, Alsted Fjenneslev Børnehus
Stella Lyk Eskildsen

Holbergskolen 0.-5. klasse
Ida C.W. Dietrich
Holbergskolen 6.-9. klasse
Sussi Neergaard
Pedersborg Skole 0.-5. klasse
Emma Iskov Enggaard
Pedersborg Skole 6.-9. klasse, Sorø Privatskole 4.-6. klasse
John Lykke Solfjeld
Frederiksberg Skole, Stenlille Skole 2.-5. klasse
Amalie Sand
Sorø Borgerskole, Sorø Privatskole 0.-3. klasse + 7.-9. klasse
Søs Wagner
Stenlille Skole 0.-1. klasse
Mikkel Berg Bagger Jensen
Stenlille Skole 6.-9. klasse
Amalie Døvling Andersen

Privatskolen, Sorø Borgerskoles Supercenter
Maria Lynæs
Frederiksberg Skole, Sorø Borgerskole
Laura Venø Christoffersen
Stenlille Skoles Supercenter
Maria Dahl Svendsen
Holbergskolen, Landsbyordningen Ruds Vedby, Stenlille Skole, Pedersborg Skole (konferencer)
Signe Sparre Hansen
Pedersborg Skole (fonologi)
Stella Lyk Eskildsen

Kan mit barn henvises til psykiatrien?

Mange kontakter PPR for at få deres barn henvist til psykiatrien. Det er ikke et lovkrav, at henvisning til psykiatrien går gennem PPR. Som regel er det enten gennem egen læge, børnerådgiver eller PPR, at et barn henvises til psykiatrisk udredning.

Psykiatrien har beskrevet i deres målgruppebeskrivelser, at børn først skal henvises, når flere forhold gør sig gældende:

  • Barnet udviser moderate til svære symptomer - det vil sige:
    • det har en væsentlig funktionsnedsættelse i hverdagen, der kræver specialpædagogisk bistand samt indsatser i familien
    • barnet er betydeligt forpint
  • Både hjemme- og skole/institutions-forhold er grundigt belyst – og der er taget stilling til påvirkningen fra barnets hverdagssammenhænge.
  • Relevante indsatser er afprøvet over en længere periode (minimum 6 måneder) og har ikke været tilstrækkelige. 

Psykiatrien vil ofte efterspørge dokumentation for, at PPR, Familierådgivningen, skole og/eller dagtilbud har samarbejdet om at løse barnets udfordringer lokalt, inden de vurderer, om barnets udfordringer kan forklares via en psykiatrisk diagnose. Ofte er der andre forklaringer på et barns udfordringer, end at der er tale om psykiatri.

Hvis PPR får begrundet mistanke om, at et barn lider af en psykiatrisk lidelse, kan PPR henvise til børne- og ungdomspsykiatrien på baggrund af samarbejde med forældre og en grundig beskrivelse af barnet samt forsøgte tiltag i både hjem og dagtilbud/skole. 

PPR er ikke forpligtet til at henvise dit barn til børne- og ungdomspsykiatrien alene på baggrund af ønske fra dig som forælder eller barnets dagtilbud/skole.

Orientering om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
PPR har til opgave at understøtte børn og unges læring, udvikling og trivsel i dagtilbud, skole og fritidstilbud. PPRs arbejde tager udgangspunkt i barnets funktion i det daglige læringsmiljø og sker i et tæt samarbejde med forældre og de fagprofessionelle omkring barnet. 

Pædagogisk psykologiske vurdering (PPV)
PPR udarbejder en PPV, når det vurderes nødvendigt, for at afdække om barnet har specialpædagogiske behov og brug for særlig støtte i dagtilbud, skole eller fritidstilbud. Barnet skal være indstillet til PPR. Det er som udgangspunkt dagtilbud eller skole, der kan anmode om en PPV af barnet i et tæt samarbejde med forældre og PPR.

Praktiserende læger eller privatpraktiserende psykiatere/psykologer kan efter lovgivningen ikke indstille et barn til PPR eller i øvrigt rekvirere en PPV eller andre kognitive vurderinger direkte fra PPR.  

Henvisning til udredning på Børne og Ungdomspsykiatrien
PPR arbejder ud fra barnets funktionelle behov i det daglige læringsmiljø. Eventuelle indsatser i forhold til barnet er ikke afhængige af, om barnet har en psykiatrisk diagnose. Hvis PPR vurderer det nødvendigt med en psykiatrisk udredning for at belyse et barns støttebehov nærmere, kan PPR henvise barnet til psykiatrien. Forældrene informeres altid om PPRs vurdering og om den evt. videre proces. Forældre har ikke mulighed for at bestemme, at PPR skal henvise et barn til psykiatrien. 

Forældres henvendelse til egen praktiserende læge
Forældre kan uafhængigt af PPR selv henvende sig til deres praktiserende læge, hvis de ønsker en psykiatrisk udredning af deres barn. Lægen kan henvise barnet til psykiatrien eller til en privatpraktiserende psykiater. Foreligger der en PPV på barnet, kan PPR – med forældrenes samtykke – sende PPV’en til læge eller psykiater. Læge kan ligeledes – med forældres samtykke – indhente relevante oplysninger fra Familierådgivningen, såfremt sådanne foreligger.

Samarbejde med PPR
Praktiserende læger kan med forældrenes samtykke indsende relevante oplysninger til PPR omkring barnet, som PPR inddrager i behandlingen af barnets sag. PPRs medarbejdere, der er tilknyttet det enkelte dagtilbud eller skole m.v., deltager gerne i relevante netværksmøder for at sikre fælles forståelse omkring barnets eventuelle støttebehov. 

Med venlig hilsen

Lotte Hasseriis
Leder af PPR

Specialpædagogisk bistand

  • Når et barn og/eller et børnefællesskab ikke trives og udvikles tilstrækkeligt, arbejder PPR i første omgang med at udvikle relevante indsatser i et mindre omfang i barnets/børnenes hverdagsmiljø i dagtilbud eller skole. Indsatserne iværksættes igennem konsultativ bistand (fx co-teaching, supervision e.l.) ude i praksis med fokus på hele børnefællesskabet.
  • Alle relevante tiltag evalueres løbende med tæt opfølgning imellem PPR og personale på dagtilbud eller skole. Derudover følges der tæt op med forældre og barn.
  • Hvis der er tegn på, at indsatserne ikke er nok, kan et barn indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) af, om barnet har brug for specialpædagogisk bistand. Denne vurdering kan laves af alle medarbejdere i PPR uanset faggruppe. Det er den enkelte PPR-medarbejder der fagligt vurderer, hvorvidt en PPV skal udarbejdes.  
  • Hvis barnet har brug for specialpædagogisk bistand, vil det i vurderingen også fremgå, hvordan barnets behov kan tilgodeses så tæt på deres almene miljø som muligt. 
  • Det er lederen på barnets skole eller dagtilbud, der har mulighed for at beslutte, hvilke tiltag der skal iværksættes med baggrund i anbefalinger fra PPV’en.  

Adresse

Rådhusvej 8, 4180 Sorø

Du kan aftale et møde inden for vores åbningstider.

Ring til os

5787 6429

Skriv til os

Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Skriv sikkert (borger)

Skriv mail til soroe@soroe.dk

Telefontider

Mandag: 10:00-15:00

Tirsdag: 10:00-15:00

Onsdag: 10:00-15:00

Torsdag: 10:00-17:00

Fredag: 10:00-13:00

Senest opdateret 24-08-2023

Forældrepiloterne

Forældrepiloterne’ til forældre med børn i alderen 3-10 år, der er udfordret med uro, opmærksomhed eller impulsivitet.