• at kvaliteten i eksisterende naturområder løftes ved målrettet plejeindsats

• at levesteder for truede arter sikres og udvides

• at kommunens planlægning og afgørelser er med til at sikre og forbedre naturens tilstand

• at understøtte udviklingen af et naturnetværk for tør-, våd- og skovnatur

Sorø Kommunes Teknik og Miljøudvalg har besluttet, at denne naturkvalitetsplan skal i offentlig høring inden den vedtages af udvalget.

Planen er derfor sendt i offentlig høring den 20. juni 2015 med frist for høringssvar den 1. september 2015.

Der er indkommet 5 høringssvar, som har resulteret i mindre rettelser.

Udvalget har derefter endeligt vedtaget planen den 19. april 2016.

• at sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til en beskyttelse af det naturlige dyre- og planteliv
• at fremme det naturlige dyre- og plantelivs udviklingsmuligheder at øge befolkningens forståelse for naturen, med henblik på at benytte de rekreative muligheder, samtidig med at naturens bæreevne respekteres
• at gennemføre en samlet naturforvaltningsmæssig indsats i udvalgte områder, hvor det langsigtede mål er at sikre de eksisterende levesteder for det naturlige dyre- og planteliv samt at etablere nye levesteder for dyr og planter
• at medvirke til at etablere og udvikle Naturpark Åmosen i samarbejde med parterne i området
• at fremme muligheden for, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes på lavbundsjorder for at mindske udvaskning af kvælstof og forbedre naturindholdet.

Målsætningerne er udarbejdet som overordnede mål for naturen. Der er dermed ikke taget stilling til konkrete mål for enkelte områder eller lokaliteter i kommunen.

Naturkvalitetsplanens hovedformål er at være et ”værktøj” til forvaltning af kommunens naturkvaliteter.

De væsentligste informationer fremgår af kortbilagene i Del 2. til planen.

• Kortbilag 1-5 præsenterer kommunen naturværdierne indenfor planter, pattedyr, padder, fugle og svampe.
• Kortbilag 6 præsenterer kommuneplanens udpegninger af ”Naturområder” og ”Økologiske forbindelser” opdelt efter hovednaturtyper henholdsvis for de tørre naturtyper, våde naturtyper og skovnaturtyper.

I kapitel 3 præsenteres nogle af kommunens mest værdifulde naturlokaliteter og prioriterede arter.

I kapitel 4 bliver der redegjort for, hvordan værdisætningen af arter og naturtyper er foretaget.

I kapitel 5 er omtalt nogle af de væsentligste grunde til, at det er nødvendigt, at afsætte ressourcer til naturforvaltning og naturpleje.

I kapitel 6 bliver baggrunden for udpegningen af kommunens naturnetværk fra kommuneplan 2012-24 præsenteret. Det drejer sig om en uddybning af udpegningerne af naturområder og økologiske forbindelser opdelt for de tre hovednaturtyper tør-, våd og skovnatur. Opdelingen i hovednaturtyper skal bruges til fortolkningen af hvordan naturindholdet bedst fremmes indenfor udpegningerne.

I kapitel 7 gennemgås de forskellige love og rammer for naturforvaltningen som kommunen skal agere indenfor.

Sorø Kommune rummer værdifulde naturlokaliteter inden for næsten alle naturtyper. I den skovrige del mod syd findes skovparter, som har ligget uden drift i længere tid og nu fremstår som naturskov f.eks. skovpartiet omkring Filosofgangen ved Sorø by og Suserup Skov ved Tystrup Sø i syd. I den anden ende af skovspektret findes den plantede nåleskov omkring Bromme Plantage, som drives den dag i dag, men på grund af alderen og indeholder mange forskellige og spændende planter og dyr.
Her er få, større overdrev, men et godt potentiale for mere tør natur i de mange råstofgrave midt og syd i kommunen. Kulebjerg Overdrev i den nordlige del af kommunen er et historisk overdrev, som aldrig har været opdyrket, men kun brugt til græsning af dyr. Området er en mosaik af tørre bakker og knoldet tøreng med karakteristiske overdrevsplanter, insekter og svampe, samt fugtig eng, småvandløb og to større søer.

Foruden skove og overdrev rummer kommunen en del større søer, våde enge og moser. Af værdifulde enge kan nævnes Flommen og Bimosen i Sorø Sønderskov.
Begge arealer plejes ved græsning af Sorø Kodriverlaug, for at sikre og genoprette det værdifulde plante- og dyreliv, der findes fra områderne.

I Store Åmose ligger rester af højmose, som er en prioriteret naturtype på europæisk plan, og området er derfor udpeget til Natura 2000 habitatområde. Sorø Kommune kører et naturgenopretningsprojekt i 2013-18 med midler fra EU Life programmet og staten, som skal sikre højmosenaturen for fremtiden.

Længst mod nord i kommunen ligger Store Åmose, et godt 2.200 ha stort istidshul med unikke kultur-, natur-, geologiske og landskabsmæssige værdier. Åmose Å, der gennemskærer området, er grænse mellem Sorø kommune i syd og Holbæk Kommune i nord. I 2014 blev området certificeret som del af Naturpark Åmose efter Friluftsrådets mærkeordning (se mere på www.naturparkaamosen.dk).

Store Åmose er del af en sammenhængende “fugtig” landskabskorridor bestående af ådale, søer og moseområder iblandet landbrugsland. Hele Ådalen er Natura 2000 habitatområde og området omkring Kongemosen og Sandlyng Mose i Sorø Kommune blev fredet for sine mange kulturarvsfund tilbage i 1993.
Højmose-naturen i Åmosen er præget af udtørring og tilgroning. Det er en del af Natura 2000 planerne, at højmosenaturen skal sikres ved naturgenopretning, som i hovedsagen går ud på at få mere vand tilbageholdt i naturområderne. Baggrunden for at naturen er trængt i skyldes tidligere tiders udnyttelse af tørven fra højmoserne og opdyrkning til landbrugsformål. I nyere tid er der gennemført flere vandstandssænkninger i Åmose Å, for at undgå oversvømmelser af de lavtliggende landbrugsarealer og for at lette udnyttelsen af tørv fra højmoserne. En af de største reguleringer fandt sted i 1950’erne, hvor en 17 km lang strækning af selve Åmose Å skulle udrettes og uddybes. I alt blev 34 km vandløbsstrækninger i Store Åmose reguleret og stedvis rørlægges, så vandstanden i mosen blev sænket med ca. 2 m.

Kongemose, Sandlyng Mose og området omkring Lilleø indeholder stadig rester af højmosens karakteristiske plante- og dyrelive, som kun fi ndes få steder på Sjælland. Der er bl.a. fundet en række sjældne planter: Femradet ulvefod (Lycopodium annotinum), Kongebregne (Osmunda regalis), Almindelig månerude (Botrychium lunaria), Skov-Høgeurt (Hieracium Sect. Hieracium), Liden Vintergrøn (Pyrola minor), Mose-Pors (Myrica gale), Rosmarinlyng (Andromeda polifolia), Kær-Fnokurt (Tephroseris palustris) og Vand-Brandbæger (Senecio aquaticus). Særligt tørvemosserne (Sphagnum sp.) er karakterarter for højmose, da de danner ny tørv i højmosens sure, næringsfattige miljø. I Naturpark Åmose er området omkring Tissø udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde. Det rækker dog ikke ind i Store Åmose i Sorø Kommune, men her alligevel spændende fund af fugle listet på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1: Rørdrum (Botaurus stellaris), Engsnarre (Crex crex), Rørhøg (Circus aeruginosus), Sortspætte (Dryocopus martius) og Natravn (Caprimulgus europaeus).

Foruden et særpræget plante- og dyreliv, rummer dele af Åmosen også en række sjældne svampearter, herunder nedbrydere af gammel løvtræ: Tofarvet foldporesvamp (Gloeoporus dichrous), Filtet parasolhat (Lepiota tomentella) og Skygge-skærmhat (Pluteus umbrosus).

Bromme Plantage var oprindelig på godt 300 ha. Plantagen blev påbegyndt i 1793, hvor man såede gran og fyr på marginaljord, der ikke kunne brødføde gårdene i Bromme, Lyng og Krøjerup Bylaug. Plantagen er nu delvis bortgravet på grund af grus og sten forekomster i undergrunden. Råstofgrave kan med fordel reetableres til natur.

Der er i plantagen bevaret store dele af tre landsbyers højryggede agre, som er levn fra 1700-tallets dyrkning af jorden i strimler. De højryggede agre er opstået ved at pløje med muldfjælsploven ind mod midten af hver smal ager. Jordoverfladen kom derved til at stå som en veldrænet agerryg med en rende på hver side. Området ses som rygge og render på kryds og tværs i skovbunden. En del af området med højryggede agre er blevet dokumenteret og herefter gravet væk, mens en anden del er beskyttet efter aftale.

Plantagen rummer en varieret botanik og huser bl.a. Sjællands eneste bestand af halvsnylteren Skov-kohvede (Melampyrum sylvaticum). Der er desuden også gjort fund af orkidéen Skov-hullæbe (Epipactis helleborine). I og omkring Bromme Lillesø og i mosen umiddelbart øst for Bromme Plantage er der desuden gjort fund af de relativt sjældne vandplanter Glinsende vandaks (Potamogeton lucens), Aks-tusindblad (Myriophyllum spicatum) og Liden-vandaks (Potamogeton berchtoldii).
Der har tidligere været rapporteret om fund af Mygblomst (Liparis loeselii) og Sump-hullæbe (Epipactis palustris) i Bromme Plantage, men begge arter formodes at være forsvundet.

Bromme Plantage indeholder mange store myretuer. Dette er medvirkende til at den sjældne Sortspætte (Dryocopus martius) yngler i plantagen. Sortspætten er optaget på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Det samme gælder for Hvepsevågen (Pernis apivorus), der også yngler i området. Foruden fugle på himlen over plantagen, kan der opleves fem forskellige arter af fl agermus: Vandfl agermus (Myotis daubentonii), Troldfl agermus (Pipistrellus nathusii), Dværgfl agermus (Pipistrellus pygmaeus), Brunfl agermus (Nyctalus noctula) og Sydfl agermus (Eptesicus serotinus), der alle er opført på EF-habitatdirektivets bilag IV. Især Brunfl agermus og Troldfl agermus lever i hulheder og sprækker i løvtræer. Hulhederne i de gamle løvtræer kan også være levested for den sjældne Stellas mosskorpion (Anthrenochernes stellae), der også tidligere er kendt fra området. Stellas mosskorpion er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag II.

Undergrunden i plantagen består mest af grus, hvilket giver en meget lysåben skov, og efter årstiden en stor svamperigdom. Der er fundet flere truede arter af svampe i plantagen: Kølle-guldgaffel (Calocera glossoides), Tvefarvet sneglehat (Hygrophorus persoonii), Finskællet parasolhat (Lepiota echinella), Vinrød parasolhat (Lepiota fuscovinacea), Finskællet skælhat (Pholiota tuberculosa) og Fyrre-ildporesvamp (Porodaedalea pini).

Kulebjerg Overdrev ved Skellebjerg vest for Dianalund er et gammelt historisk overdrev, som blev fredet i 1925. Det fredede areal er på ca. 2 ha. Området er præget af mange store sten i jordoverfladen, efterladt af isen, og græstuer af Gul Engmyre (Lasius flavus), som er karakterart på græssede overdrev med lang kontinuitet. Et karakteristisk indslag i området er de fritstående træer af bl.a. Stilk-eg (Quercus robur), Bøg (Fagus sylvatica), Rødgran (Picea abies) og Enebær (juniperus communis), som er fredede og giver områdets dets særpræg som taget ud af et guldaldermaleri.

Kulebjerg Overdrev plejes ved græsning med kvæg, og botanikken på stedet er karakteristisk for et sådant afgræsset overdrev. På de tørre arealer fi ndes karakteristiske overdrevsplanter som: Krat-fl adbælg (Lathyrus linifolius), Lav tidsel (Cirsium acaule), Hedelyng (Calluna vulgaris), Pille-star (Carex pilulifera), Lyng-snerre (Galium saxatile), Tandbælg (Danthonia decumbens), Katteskæg (Nardus stricta) og Tormentil (Potentilla erecta). I lave fugtige partier er der dannet en lav knoldet kærvegetation med bl.a. Djævelsbid (Succisa pratensis) og Trævlekrone (Lychnis fl os-cuculi). Der blev i 2000 fundet overdrevsarterne Lancetbladet høgeurt (Pilosella lactucella) og Vår-star (Carex caryophyllea) samt sumpplanterne Vandklaseskærm (Oenanthe fi stulosa) og Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) i området. Det er sandsynligt, at flere af disse arter stadig kan genfindes i området.

Svampe fi ndes om efteråret i store mængder – særligt efter varme og fugtige perioder. I symbiose med de fritstående store, gamle løvtræer findes flere arter af rørhatte, fluesvampe, skørhatte og mælkehatte. I de åbne, afgræssede overdrevspartier findes de for naturtypen karakteristiske vokshatte: Tyndbladet vokshat (Camarophyllopsis schulzeri), Hvidløgs-vokshat (Hygrocybe helobia) og Honning-vokshat (Hygrocybe reidii). Tidligere er fundet den meget sjældne Daddelbrun Vokshat (Hygrocybe spadicea).

På området ligger flere vandhuller, med fund af forskellige arter af padder. Der er bl.a. fundet Butsnudet Frø (Rana temporaria) og Stor Vandsalamander (Triturus cristatus). Sidstnævnte er listet på EF-habitatdirektivets bilag IV.

Suserup Skov har i varierende grad været uafbrudt skovbevokset i over 6.000 år. Skoven har ikke været forstligt drevet, men henligget som urørt skov, så den i dag har karakter af naturskov, hvor alle de naturlige processer får lov at forløbe uden indgriben. Der må hverken bringes materiale ind eller ud af skoven. Når træerne ældes, får de lov at vælte og blive liggende i skovbunden og skaber mikrohabitater og gode levesteder for en lang række insekter og svampe. Ud af 42 svampefund figurerer de 38 på Den Danske Rødliste som truede eller sårbare, herunder: Ved-posesvamp (Volvariella caesiotincta), Gul
troldhat (Rhodocybe melleopallens) og Sødtduftende parasolhat (Lepiota ochraceofulva) og Grøngul pastelporesvamp (Ceriporiopsis pannocincta), der ellers var anset for at være regionalt forsvundet.

Når træer vælter skabes der lysbrønde i skoven, som giver plads til en række skovbundsurter, inden nye træer spirer og vokser op, for atter at lukke af for lyset ned til skovbunden. Der er bl.a. tidligere fundet den relativt sjældne art Liden guldstjerne (Gagea minima), samt Ægbladet fliglæbe (Neottia ovata), Blå anemone (Hepatica nobilis), Liden lærkespore (Corydalis intermedia) og Skov-æble (Malus sylvestris).

Der er ikke lavet en egentlig overvågning af flagermus i Suserup Skov. Men på baggrund af skovens karakter som urørt, gammel, strukturrig skov, er der basis for, at nogle af de kun lokalt udbredte og sjældne arter er at finde i skoven f.eks. Frynseflagermus (Myotis nattereri), Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) og Brandts flagermus (Myotis brandti).

Suserup Skov rummer en række sjældne ynglefugle i Danmark, der er listet på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.: Isfugl (Alcedo atthis), Sortspætte (Dryocopus martius) og Hvepsevåge (Pernis apivorus). Havørn (Haliaeetus albicilla) er ligeledes registreret fra skoven, og den yngler i nærområdet.

Sydøst for Sorø By ligger Sønderskov. Den bynære del af skoven omkring Filosofgangen har siden 1855 været drevet som lystskov, herunder en skovpart med nåletræer – et såkaldt ”pinet” udlagt af Københavns Botanisk have. I skoven ligger et 127 ha stort engområde kaldet Flommen, der strækker sig fra Sorø Sø i et bælte nordpå til Ringstedvej ved Tuel Sø. Flommen er op gennem 1800-tallet blevet brugt af sorøborgerne som græsningsareal, og området er med tiden blevet en artsrig eng- og kærlokalitet. Store dele af Flommen fremstår i dag som kultureng, da engene har været omlagt og gødsket gennem
en længere periode. Sorø Kodriverlaug har siden 2006 stået for afgræsning af de sydligste enge: Skøjteflommen, Bagflommen og Banefolden, syd for den gamle jernbane.

Den nordlige del af Sorø Sønderskov undtaget Flommen er udpeget til Natura 2000-område. Udpegningen er sket for at beskytte den sjældne Eremit bille (Osmoderma eremita), som lever i gamle, delvist hule træer med solbeskinnede trækroner og stammer. Arten er på habitatdirektivets bilag II og IV. Der blev i 2009-2010 gennemført eftersøgning af flagermus omkring Filosofgangen. Her blev fundet syv arter af flagermus, hvoraf de fi re yngler i området: Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus), Troldflagermus (Pipistrellus nathusii), Vandflagermus (Myotis daubentonii) og Brunflagermus (Nyctalys noctula).
Områdets beliggenhed gør, at det er sandsynligt, at Langøret flagermus (Plecotus auritus) også findes i området.

Engene på Flommen er ikke blevet § 3-registreret efter DCE’s metode. Oplysninger om planter stammer fra besigtigelser fra hhv. sidst i 1980’erne og 2008. De gamle registreringer viser botanisk interessante arter på Skøjteflommen: Slangetunge (Ophioglossum vulgatum), Eng-troldurt (Pedicularis palustris), Krognæb star (Carex lepidocarpa), Gul Star (Carex flava) og Tykakset star (Carex riparia). Og i forbindelse med et plejeprojekt for Sorø Kodriverlaug blev engen registreret igen i 2008, hvor kun Gul star blev genfundet. Til gengæld blev der suppleret med fund af: Kødfarvet gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp.
incarnata), Tyndakset gøgeurt (Orchis mascula), Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium), Trindstænglet star (Carex diandra) og Trenervet snerre (Galium boreale). Potentialet for rigtig god natur er derfor til stede på Flommen, såfremt plejen af områderne opretholdes.

Området omkring Flommen byder ligeledes på et spændende dyreliv. Der er bl.a. set ynglende par af Rødrygget tornskade (Lanius collurio), som er på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, og Springfrø (Rana dalmatina), som er på habitatdirektivets bilag IV. Foruden planter og dyr byder Filosofgangen og Flommen også på en variation af svampe, hvor særligt de mange gamle træer i området spiller en afgørende rolle. Der er bl.a. fundet de rødlistede arter: Glat ildporesvamp (Phellinus laevigatus), Ege-spejlporesvamp (Inonotus dryadeus), Dråbehat (Chamaemyces fracidus), Kulsort kuldyne (Nemania carbonacea) og Vedtragthat (Ossicaulis lignatilis).

Bimosen ligger i den sydlige del af Sønderskov. Mosen er omgivet af skov på alle sider og har en lille terrænforhøjning mod sydvest med gamle egetræer. En del af vegetationen er tilpasset den kalkholdige jordbund. Mod sydøst findes egentlige trykvandsområder med kildevæld. Mosen oversvømmes ved kraftig nedbør, hvorved der bringes kalk til overfl aden. På den ,åde opstår kalkpræget vegetation inde i mosen på tørv. Det betyder at vegetationen er meget artsrig med spænd fra surbundsplanter til kalkelskende arter. Der er bl.a. fundet en lang række orkidéer i Bimosen som Skov-gøgelilje (Platanthera chlorantha), Rederod (Neottia nidus-avis), Tyndakset gøgeurt (Orchis mascula) og Kødfarvet gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata) samt Skov-hullæbe (Epipactis helleborine). Derudover er der også fundet Gul star (Carex fl ava), Trindstænglet star (Carex diandra), Engblomme (Trollius europaeus) og Vellugtende agermåne (Agrimonia procera). De ovennævnte arter er registreret af tidligere Vestsjællands Amt, og genfundet i 2009 i rapport fra partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug. Da 2009 data ikke er lagt i database så indgår disse artsfund ikke i værdisætningen af Bimosen (kort 1.9).

Bimosen byder ikke alene på spændende planter, men også svampene trives i området. Der er siden 2002 fundet i alt 17 forskellige arter af svampe som er truede eller sårbare jf. Den Danske Rødliste: Afblegende kam-fl uesvamp (Amanita lividopallescens), Sødlig rødblad (Entoloma ameides), Skønfodet rødblad (Entoloma corvinum), Gråblå rødblad (Entoloma griseocyaneum), Violetgrå rødblad (Entoloma mougeotii) og Grønfodet trævlhat (Inocybe calamistrata). Foruden planter og svampe har Bimosen gennem tiderne rummet arter som Springfrø (Rana dalmatina), der er at fi nde på EF-habitatdirektivets bilag IV, og en række sommerfuglearter der er i kraftig tilbagegang i Danmark: Skov perlemorsommerfugl (Argynnis adippe), Rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne), Eng perlemorsommerfugl (Brenthis ino) og Mørk pletvinge (Melitaea diamina). Bimosen betragtes derfor som en vigtig lokalitet for dagsommerfugle i Danmark.

Kommunerne skal gennem deres naturkvalitetsplanlægning og naturforvaltning medvirke til Danmarks opfyldelse af 2020 målene til bevarelse af biodiversitet som udmøntet med Naturplan Danmark. I Sorø Kommune findes sjældne arter af planter og dyr, som på landsplan har en væsentlig bestand her. Disse ansvars arter vil blive tænkt ind i kommunens fremtidige planlægning, forvaltning og naturpleje.

De værdifulde naturområder og ansvarsarterne fordeler sig ikke jævnt i kommunen, men er koncentreret i områder med relativt store sammenhængende naturområder. Naturværdierne er fordelt efter naturområdernes fysiske beskaffenhed, dvs. på naturtyper i kategorierne tør- våd og skovnatur. F.eks. er fuglene koncentreret omkring Tystrup Sø i syd, de store søer og moser midt i kommunen samt mod nord i Store Åmose. Padderne trives ligeledes i de mange vandhuller og småsøer omkring råstofgravene ved Bromme plantage, i det skovklædte syd og det sumpede nord. Kommunens totemdyr - den sjældne Hasselmus - er koncentreret i det sammenhængende bælte af skov, som ligger mellem Slagelse og Sorø (syd for motorvejen).

I naturkvalitetsplanlægningen er der taget udgangspunkt i artsgrupper, hvor kommunen har adgang til et rimeligt datagrundlag. Der er udpeget arter inden for ynglefugle, planter, svampe, padder, pattedyr og insekter.

Nogle af de mest værdifulde arter med høj prioritet i Sorø Kommune er listet her under efter tilknytning til naturtyperne, og enkelte arter er kort omtalt.

Værdisætning og udarbejdelse af kortmateriale for naturlokaliteter i Sorø Kommune er foretaget ved hjælp af oplysninger fra flere kilder. Udtræk af data foregik sidst i 2012. Oplysninger indsamlet før år 2002 er med få undtagelser fravalgt, da ældre data kan give et misvisende billede af naturens tilstand i dag. Overvågningsdata for hasselmus (Muscardinus avellanarius) er fra november 2001.

Data til naturkvalitetsplanen er skaffet ved besigtigelser foretaget af Sorø Kommune, tidligere Vestsjællands Amt (hentet fra Naturdata på Danmarks Miljøportal), samt fra fagpersoners afrapportering på flagermus, hasselmus og strandtudse.

Endvidere er der inddraget kvalitetssikrede data fra Danmarks svampeatlas www.svampe.dk/atlas, Fugle og Natur www.fugleognatur.dk og Dansk Ornitologisk Forening www.dofbasen.dk. Data fra disse databaser er indsamlet af enkeltpersoner, der indberetter deres observationer af artsfund til en af de nævnte hjemmesider, hvorefter observationerne kvalitetssikres af fagkyndige. Indberetningen af artsfund til en af de nævnte hjemmesider foretages af borgere, med en interesse for naturen. Observationerne er derfor også begrænset til de områder borgerne besøger, og er ikke et led i en systematisk gennemgang af områderne indenfor en bestemt geografisk afgræsning, som f.eks. en kommunegrænse.

Sorø Kommune har indtil videre nyregistreret omkring 200 lokaliteter ud af de omkring 865 beskyttede enge, moser og overdrev og 2000 søer, som er vejledende registreret som beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3 (efterfølgende § 3-områder). Antallet af beskyttede naturområder i kommunen er opdateret i 2013 på baggrund af statens § 3 eftersyn, men der er fortsat tale om en vejledende registrering.

Planteregistreringer er foretaget ved: Vanløse, Lillevang, Ødemarksvej og Hestehave i 2007; Flædemose i hhv. 2007 og 2010 samt Lyng Huse, Bromme Mose samt ved Parnas og Grydebjerg i 2011. Desuden er der siden da foretaget registreringer i 2014, som ikke er medtaget i datasættet. Alle registreringer er foretaget efter standardiseret metode udarbejdet af DCE (Det Nationale Center for Miljø og Energi), der bygger på forekomsten af planter og vegetationens strukturer. I takt med, at flere § 3-områder bliver registreret efter DCE’s metode, kan værdisætningen af naturområderne suppleres med tilstandsvurderinger, det vil sige vurderinger af, om området er truet eller trænger til pleje.

Der er af Vestsjællands Amt lavet mange registreringer før 2002, som er forældede. Oplysningerne om tidligere værdifulde plantefund er indikation på biologisk interessante lokaliteter, som falder ud ved kun at benytte nye data (se kort 1).

Ældre data fra før 2002 er på kortene angivet med en skravering. De ældre data er også med til at danne baggrund for, i hvilken rækkefølge kommunen prioriterer nyregistrering af de beskyttede områder

Værdisætningen af naturen i Sorø Kommune er foretaget individuelt for grupperne:

planter, padder og svampe. Der er foretaget en kategorisering i værdiklasser, hvor en lokalitet opnår en værdiklasse på baggrund af ”naturværdien” af de tilstedeværende hhv. planter, padder eller svampe (se tabel 4.1). Der er desuden udarbejdet et kort med områder, hvor der er eller bør være særligt fokus på udvalgte pattedyrarter (se kort 2), samt et kort der angiver, hvor i kommunen udvalgte ynglende fugle er konstateret (se kort 4). Tabel 4.2 angiver de kriterier, der er anvendt til udvælgelsen af fugle og pattedyr.

Ved værdisætning af en lokalitet tilknyttes en værdi til de plantearter, der er fundet på lokaliteten. Den samlede værdi for alle arter fundet på lokaliteten sammenstilles herefter i én værdiklasse. Denne type værdisætning er udelukkende benyttet på lokaliteter, hvor der er udarbejdet en planteliste af kommunen eller det tidligere Vestsjællands Amt efter den 1. januar 2002 i kombination med indrapporteringer fra Fugle og Natur databasen.
Lokaliteterne værdisættes ved hjælp af en metode udviklet af Peter Leth i Vestsjællands Amt. Denne metode kan anvendes på enhver lokalitet med en planteliste. Efter metoden tildeles alle arter en artsværdi afhængig af rødlistestatus i Danmark, rødlistestatus inden for Vestsjællands Amts afgrænsning, status som ansvarsart, status som karakterart og hyppighed i Vestsjællands Amt. Arter tildeles i dette indeks en artsværdi mellem 1 og 1.200 (i Bilag 1 findes den fulde liste af planter der er tildelt 100 point eller mere). Yderpunkterne er 1 point, som gives til vidt udbredte trivialarter og 1.200 point, som gives til sjældne arter der er rødlistede i kategori RE (sjælden) eller CR (kritisk truet). Dette betyder også, at alle arter får minimum 1 point. Der gives ikke nul eller minuspoint til invasive eller andre problematiske arter. En lokalitets værdi er summen af de værdier, der er tildelt alle de arter, som der er registreret på lokaliteten.
Ved tildelingen af point til arterne har vi dog valgt at afvige en smule fra Peter Leths metode for at opnå en mere ligelig fordeling værdiklasserne imellem. Justering af pointgivningen er foretaget af Jon Feilberg i 2012, så der er taget højde for kommunale og lokale forhold.

Hovedparten af den biologiske mangfoldighed i Sorø Kommune findes i naturområderne. Kommunen rummer mange gamle skove, og især mod syd er der store sammenhængende skovområder. Flere større vandløbssystemer har udspring eller gennemløber kommunen, og her er flere store søer og vådområder. Den tørre natur er mere trængt, men enkelte fine overdrev med lang kontinuitet findes stadig. Den tørre, næringsfattige natur er dog også ved at udvikles i flere tidligere råstofgrave, og potentialet her er stort pga. de store råstofforekomster i kommunen.
Som noget nyt er der ved udpegningen af et naturnetværk i Sorø Kommune skelnet mellem hovedtyperne tør natur, våd natur og skovnatur. Dette er gjort, da rigtig mange dyr og planter er tilpasset bestemte økologiske forhold og dermed krav, som skal være opfyldt til yngle- og levesteder. Arter tilpasset et tørt miljø kan ikke nødvendigvis krydse vand og omvendt, så de vil have svært ved at sprede sig gennem uegnet terræn. Eksempler fra Sorø Kommune: strandtudsen lægger æg i sommerudtørrende vandhuller i tidligere råstofgrave, flere arter af perlemorssommerfugl er tilpasset de lune, vindstille skovlysninger, og kommunens ”totemdyr”, hasselmusen, lever i tætte men lyse skovkrat. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på hvilke naturtyper og arter der er ønske om at tilgodese i forskellige situationer, så indsatserne kan målrettes korrekt.

Når et naturnetværk planlægges ud fra de rigtige forudsætninger, kan det bidrage til at forbedre den samlede naturkvalitet i landskabet. I planlægningen bør der først og fremmest fokuseres på omfanget og kvaliteten af de naturområder, der allerede findes. Lokaliseringen af de værdifulde naturområder i naturnetværket er derfor essentiel for den videre planlægning og forvaltning.

Naturområder indenfor naturnetværket prioriteres højt både i forhold til pleje, naturgenopretning m.m. Der skal fokus på naturtypernes tilstand, artsindhold og eventuelle forvaltningstiltag, som kan få områdernes tilstand som minimum bevaret på nuværende niveau (for eksisterende naturområder) eller forbedret (for potentielle naturområder).

For at få et bedre grundlag for administration af naturområderne, vil kommunen tilstræbe at få gennemgået de resterende § 3 beskyttede arealer i løbet af en kortere årrække. Derefter er det hensigten, fremadrettet at fastholde en 10-årig turnus til opdatering naturindholdet og registreringerne af de naturområder, som er beskyttet af § 3. En yderligere registrering af levesteder for sjældne dyr og planter i landskabet vil være ønskelig som supplement til § 3 registreringerne.

Pleje tiltag og inddragelse af nye arealer i pleje vil altid ske i samarbejde med lodsejerne i det åbne land. Fokus er på at sikre mulige forbindelser i landskabet.

Etablering af ny natur bør tage udgangspunkt i kortlægningen samt lokal viden. Fokus bør være at skabe sammenhæng mellem naturarealer, der tidligere har været forenede eller skrantende bestande af truede dyr og planter. Der bør altid udvises forsigtighed så f.eks. unikke genpuljer ikke ødelægges eller der frivilligt bliver spredt uønskede mikroorganismer, sygdomme eller invasive dyr og planter rundt i landskabet.

De eksisterende naturområder, kerneområder, ligger i områder med en høj koncentration af natur. Der er tale om områder af særlig betydning for arter og deres levesteder.

De potentielle naturområder er områder, som kan udvikles til værdifulde naturområder. De kan på den måde indgå i det samlede naturnetværk af naturområder og økologiske forbindelser. I de potentielle naturområder skal kommunen tage særlige hensyn til muligheden for at skabe ny natur. De potentielle naturområder er udpeget, hvor der allerede er, eller hvor der på sigt vil være, gunstige forudsætninger for at genetablere tidligere natur, og som har potentiale til at udvikle sig til værdifulde naturområder.

For at et naturnetværk kan virke efter hensigten, skal naturområderne og de økologiske forbindelser der forbinder dem, have omtrent samme jordbunds-, fugtigheds og skyggeforhold. De eksisterende og de potentielle naturområder er derfor blevet inddelt i tre hovedtyper med tør natur, våd natur og skovnatur, som gennemgås herunder.

Eksisterende naturområder med tør natur

De eksisterende tørre naturområder er udpeget på grundlag af kendte overdrev, beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3, samt de efterbehandlede råstofgrave.

Arealer med eksisterende overdrevsvegetation findes i Sorø Kommune primært på nærringsfattig jord på nord-syd gående strøg af istidens grus og sandaflejringer som strækker sig gennem kommunen. Der er overdrev omkring Assentorp og i området omkring de store råstofgrave ved Pedersborg Huse-Bromme-Døjringe området. Der er desuden to meget artsrige, isolerede overdrev: Kulebjerg Overdrev i Kulebjerg Skov (lokalitet beskrevet i kap 3) og en bakke ved Flædemosen øst for Vielsted. Desuden findes nogle mindre overdrev, bl.a. i Tamosen i Natura 2000 område nr. 163 ved Tystrup Sø.

Foruden de § 3 beskyttede overdrev findes der nogle store sammenhængende tørre arealer i nogle færdiggravede råstofgrave i Pedersborg Huse-Bromme-Døjringe i den centrale del af kommunen samt ved Topshøj og Suserup i syd, som er medtaget som kerneområder, da de er på vej til at udvikle sig til overdrev.

Potentielle naturområder for tør natur

For Sorø Kommune er der størst potentiale for nye tørre naturområder i de åbne råstofindvindingsområder og i de gældende forslag til nye graveområder. Når råstofindvindingsområderne er færdiggravede giver det enestående muligheder for at skabe nye naturområder. Den næringsrige overjord er fjernet, og der er solrige skrænter uden træer og buske, som skrider lidt indimellem, så det varme sand er tilgængeligt for dyr og planter, som ellers mangler den slags levesteder i den danske natur.

Som supplement til råstofgravene der med tiden bliver færdiggravede, er der også medtaget områder med lerblandet sandjord i umiddelbar nærhed af Kulebjerg og overdrevet i Flædemosen. Der er også medtaget arealer langs Susåen, hvor hældningen er på 6 grader eller mere jf. Den Danske Jordklassificering. Disse skrænter vender mod syd, så de er varme og tørre. Er skrænterne tilmed meget stejle, forhindres eller forsinkes tilgroning med vedplanter. Alle nævnte områder har potentiale til at kunne genetableres som områder med tørre naturtyper

Potentielle naturområder: Kort over lavbundsarealer i Sorø Kommunes Kommuneplan 2013-2024

De eksisterende våde naturområder udgøres af de store søer (Sorø Sø, Tuel Sø Pedersborg Sø og Maglesø) og de større mose- og engområder (mod nord i Store Åmose, centralt med Nørremose, Munke Bjergby Sø, Bromme Mose og Flommen samt mod syd i Tamosen nær Tystrup Sø). De er bundet sammen af hovedvandløbene gennem kommunen (Åmose Å, Sandlyng Å, Tude Å, Tuel Å, Lynge bæk og Suså).

Der er i Kommuneplan 2013-24 udpeget en række lavbundsarealer, som udgør nye potentielle naturområder. En delmængde er udpeget til ”vådområdeindsats til fjernelse af kvælstof og fosfor”. For den resterende del af lavbundsarealerne gælder retningslinjerne for natur om at friholde dem for byggeri og anlæg, så der er mulighed for at genskabe værdifulde naturområder.

Lavbundsarealer er både eksisterende og tidligere vådområder, herunder afvandede ådale, som ved sænkning af vandstanden gennem dræning er indvundet til landbrugsareal. Vådområder er præget af høj naturlig grundvandsstand og fremstår som våde enge, moser, sumpe, kildevæld, lavvandede søer, sumpskove eller som overrislingsarealer. Den høje vandstand kan være permanent i form af udstrømningsområder (kilder, væld og kær) og stillestående områder (søer og moser). Eller den høje vandstand kan være temporær i form af oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Vådområderne skal efter en eventuel genopretning fremstå som naturprægede områder.

Genopretning af søer og vådområder på lavbundsjorde kan have flere positive effekter. Den kan bl.a. øge biodiversiteten lokalt ved at skabe nye levesteder for dyr og planter, mindske udvaskning af nærringsstoffer fra vandløbsnære arealer og begrænse CO2 udslippet fra tørvejorde.

Hele Store Åmose området omkring Åmose Å er udpeget til Natura 2000 område nr. 156. Det er et kæmpe lavbundsområde med tørvejord hvor der bl.a. findes skovbevoksede tørvemoser, der kan genoprettes til våd natur med højmose.

Det er straks mere vanskeligt at udpege kerneområder for skovnatur på baggrund af kort, da tilgængelig viden om skovenes naturindhold og driftshistorie er begrænset. Der drives skovbrug i de fleste skove, og de ældste skovparten med løvtræ vil som reglen indeholde mest skovnatur. Skovbrynene afdrives sjældent - af praktiske og driftsmæssige hensyn - så fine, gamle løvtræer står her og bidrager til biodiversiteten, ofte blandet med hjemmehørende buske og småtræer.

Suserup Skov ved Tystrup Sø (lokalitet omtalt i kap 3) er en undtagelse. Det er en af Danmarks fi neste naturskove, som siden 1920 har fået lov til at ligge som urørt skov og i dag er del af Natura 2000 område nr. 163. En anden værdifuld bevoksningen i den nordlige del af Sorø Sønderskov ved Sorø By består af gamle træer, som for længst har været hugstmodne. Området indeholder en bestand af den sjældne Eremit bille og er udpeget som Natura 2000 område nr. 160. Begge områder tilhører Stiftelsen Sorø Akademi.

Kerneområder for den eksisterende skovnatur er udpeget på baggrund af de større og mindre skovområder der findes i Sorø Kommune. Kerneområderne for skov udgøres i den sydlige del af kommunen primært af Sorø Sønderskov, Alsted skov, Det Plessenske Overdrev, Nyrup Skov og Grydebjerg skov. Flere af disse skove står i sammenhæng med flere store skovområder i Slagelse Kommune og udgør et relativt stort sammenhængende skovområde, hvilket har en positiv effekt på dyre- og plantelivet i området.

I den centrale del af kommunen ligger Bromme Plantage som et væsentligt kerneområde. I den nordlige del af kommunen danner rækken af skove fra Sandlyng Skov over Bøgeskov og Vaseskov til Enemærket, et bælte af eksisterende skovområder.

Der er ikke udpeget potentielle naturområder for skov udover de i kommuneplanen udlagte skovrejsningsområder. Af hensyn til overskueligheden og fordi der endnu ikke er planer om skovrejsning i disse områder, er de ikke medtaget som potentielle naturområder. Skovrejsning med især blandet løvskov vil på lang sigt skabe levesteder og forbedrer biodiversiteten i et skovløst område.

Der er i Sorø kommune blevet udpeget en række økologiske forbindelser. Med udpegningerne ønsker kommunen at beskytte og udvikle et net af levesteder, der giver dyr og planter mulighed for at sprede sig gennem landskabet mellem de udpegede, værdifulde naturområder.

Gode spredningsmuligheder er vigtige, særligt for den tredjedel af Danmarks dyr og planter, som er særligt beskyttelseskrævende (opført på Den Danske Rødliste) eller ansvarsarter i EU sammenhæng (Habitatdirektivets bilag II og IV). Eksempler på sårbare og truede arter i Sorø Kommune er Hasselmus (Muscardinus avellanarius), Strandtudse (Bufo calamita) samt den sjældne bille Eremit (Osmoderma eremita).

Udpegningen af økologiske forbindelser er sket omkring områder med høj koncentration af hhv. eksisterende og potentielle naturområder i både Sorø Kommune og ind i nabokommunerne. De økologiske forbindelser er lokaliseret ved hjælp af GIS-analyser i kombination med biologisk viden og lokalkendskab til naturen i kommunen. Metoden består af 4 trin (se også figur 5.1):

1 - Udvælgelse og tilretning af GIS-lag

Analysen er baseret på et udvalg af GIS-lag. GIS-lagene hentes fra offentlige hjemmesider som Arealinfo og Geodatastyrelsen og fordeles på de tre forskellige hovedtyper af natur. Endvidere er et udvalg af lokale GIS-lag tilpasset dette projekt. Hvilke lag der bruges til hhv. tør natur, våd natur og skovnatur nævnes i afsnittene med beskriver af hver enkelt type.

2 - Celleanalyse

Analyseværktøjet CellMaker er et analyseværktøj til kortdata, der gratis kan benyttes af alle kommuner i Region Sjælland. Programmet bruges til at forenkle store datasæt, så der skabes overblik over mængden af data. Det bliver muligt at se mønstre og tendenser i ellers uoverskuelige data, og selv små områder synliggøres. CellMaker lægger et net nedover de GIS-lag der skal analyseres på. Størrelsen på cellerne i nettet defi neres på forhånd. I dette tilfælde er brugt en cellestørrelse på 200 x 200 m, da der er god erfaring med denne cellestørrelse til analyser på kommunalt niveau. Hver celle tildeles efterfølgende en værdi svarende til graden af overlap med de GIS-lag, der indgår i analysen. Er der høj grad af overlap får cellen en høj værdi og mindre overlap en mindre værdi. Der bruges ofte en skala på mellem 3-5 kategorier af overlap, hvor hver kategori vises med en farve på kortet. En farvelægning på celleniveau giver et overblik over hvor der er mange sammenfald mellem de valgte gis-lag. Analysen fortæller dermed om mængden og omfanget af naturområder i de enkelte celler, men ikke hvad kvaliteten af naturområderne er.

3 - Lokalisering af områder med høj koncentration af natur

Med baggrund i celleanalyserne lokaliseres områder med høj koncentration af natur og sammenhængende strukturer.

4 - Naturnetværket i Sorø Kommune

Resultatet af alle analyserne fra hver af hovedtyperne (tør natur, våd natur og skovnatur) lægges til sidst sammen, hvorved et naturnetværk kan erkendes. Da metoden til at lokalisere høje koncentrationer af eksisterende naturområder er kvantitativ (tilstedeværelse af landskabselementerne), så bør data og viden af mere kvalitativ karakter (naturindhold) inddrages i det videre arbejde med placering af naturnetværket.

De eksisterende økologiske forbindelser er lagt, hvor der er størst tæthed af naturområder, så passage mellem naturområderne skal søges bevaret og sikret mod vejanlæg, byudvikling etc.

De potentielle økologiske forbindelser er lagt, hvor der er brug for at skabe sammenhænge mellem adskilte, værdifulde naturområder, og hvor det samtidigt er fysisk muligt at etableret ny natur.

Spredningsveje til naturområder i nabokommunerne indgår i analyserne (fi g. 5.1. midt). Alle eksisterende og potentielle økologiske forbindelser er udpeget, så de kan forlænges ind i nabokommunerne, såfremt der findes naturområder af de pågældende naturtyper indenfor en afstand af 2 km fra kommunegrænsen. Særligt de økologiske forbindelser for våd natur og skov fortsætter ind i nabokommunerne via de større vandløb, søer og skovkomplekser. De naturområder som er sammenhængende med naturområder af samme naturtype i en nabokommune er på kortene markeret med en pil.

De eksisterende tørre økologiske forbindelser i Sorø Kommune er baseret på de eksisterende tørre naturområder der findes i kommunen. De områder der primært har dannet basis for de tørre økologiske forbindelser er de § 3-beskyttede overdrev samt færdiggravede råstofgrave. Derudover kan sten- og jorddiger og fortidsminder som ligger udenfor skov indgå som trædesten i landskabet.

Udpegning af potentielle økologiske forbindelser for tør natur er baseret på de nuværende åbne råstofindvindingsområder, forslag til nye graveområder samt arealer med en hældning på 6 grader eller mere. Derudover er der, som ved de eksisterede økologiske forbindelser, også inddraget sten- og jorddiger samt fortidsminder beliggende udenfor skov. Fortidsminder såsom gravhøje, ruiner og sten- og jorddiger udgør et netværk af små uopdyrkede områder i landbrugslandet. De kan fungere som trædesten, ledelinjer og ”hvilesteder” for dyr og planters vej gennem landskabet. Markfirben og overdrevsplanter kan trives på gravhøje, hvis de bliver plejet og holdt lysåbne.

De eksisterende våde økologiske forbindelser er primært baseret på de § 3-beskyttede store søer, hovedvandløbene og mindre vandløb samt større eng- og mosekomplekser. Endvidere er der inddraget vådområder, der ikke nødvendigvis er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Der er ikke udpeget potentielle økologiske forbindelser for våd natur. Der er i Kommuneplanen udpeget lavbundsarealer, der kan genoprettes som natur og vådområder. Nye søer og vådområder kan på sigt komme til at indgå i en større sammenhæng og blive nye spredningsveje for organismer tilknyttet de våde og fugtige naturtyper.

Eksisterende økologiske forbindelser for skovnaturen er primært lagt omkring en række større skove og plantager. Der er kun i mindre omfang anvendt levende hegn og mindre skovområder til den endelige udpegning af de eksisterende økologiske forbindelser for skov.

De potentielle økologiske forbindelser for skov er baseret på levende hegn, trægrupper og mindre skovområder, der blev vurderet for små til at være kerneområde. De potentielle skovforbindelser er lagt hvor der mangler sammenhæng mellem gamle skovpartier i den østlige del af Sorø Kommune ind i Ringsted kommune (Store Bøgeskov og videre nordøst til Natura 2000-områderne i Allindelille Fredskov og Hvalsø skovene i Lejer kommune).

Udpegede skovrejsningsområder fra kommuneplanen er ikke medtaget som potentielle naturområder og indgår heller ikke i forbindelse med udpegning af potentielle økologiske forbindelser.

Den biologiske mangfoldighed af arter – biodiversiteten - skal bevares og sikres for eftertiden. Det har verdens lande aftalt ved biodiversitetskonventet i Nagoya i Japan (Oktober 2010)). EU’s nye 2020 mål for biodiversitet er at standse tabet af biodiversitet og nedbrydning af økosystemtjenester i EU inden udgangen af 2020. Samtidig skal EU bestræbelse sig på at standse tabet af biodiversitet på globalt plan. 

I Danmark er den nationale biodiversitetsstrategi en del af Naturplan Danmark fra 2014. Biodiversitetsmålene skal bl.a. opfyldes gennem en opgradering af den kommunale planlægning for natur. Kommunerne skal hver især udlægge et naturnetværk som tilsammen skal danne et Grønt Danmarkskort. I et kommunalt naturnetværk indgår de eksisterende, værdifulde naturområder og udpegning af områder, hvor det vil være muligt at skabe sammenhæng mellem naturområder ved at skabe ny natur.

Sorø Kommune har underskrevet Count Down 2012, hvor kommunen forpligter sig til at bevare den biologiske mangfoldighed af arter (biodiversitet). Count Down 2020 er opfølgning og videreførelsen af indsatsen til bevarelse af bidiversitet, som Danmark har underskrevet.

Sorø Kommunes egne planer og politikker støtter op om arbejdet med at forvalte naturen og landskabet, og planlægningen skal tilgodese de forskellige interesser i landskabets udnyttelse i kommunen. Herunder er beskrevet de vigtigste planer og politikker for udviklingen af naturen i Sorø Kommune, og alle planer og politikker beskrives nærmere på kommunens hjemmeside:

• Kommuneplan 2013-24
• Miljøpolitik
• Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo

Kommuneplan 2013-24

Kommuneplan 2013-24 indeholder bl.a. rammerne for et kommunalt naturnetværk med naturområder og grønne forbindelser, som bliver yderligere udspecificeret her i planen for våd-, tør- og skovnatur. Herudover er der retningslinjer for småbiotoper, naturforvaltning, vådområder m.m. Kommuneplanens retningslinjer må ikke stride imod retningslinjerne i Vand- og Naturplanerne.

Kommunerne er med Naturplan Danmark og efterfølgende lovgivning blevet forpligtiget til at udarbejde naturnetværk, som hænger sammen med nabokommunernes natur. Da Sorø Kommune allerede har revideret sit naturnetværk, så det er udpeget i forhold til biodiversitetsinteresserne i Naturplan Danmark, så er vi her et skridt foran.

Sorø, Holbæk og Kalundborg kommuner har en fælles retningslinje for oprettelse af Naturpark Åmosen, som blev realiseret i 2014. Den første Naturparkplan for Åmosen med indsatser i de enkelte kommuner kan ses her http://naturparkaamosen.dk/om-naturparken/virtuelt-bibliotek/naturparkplan/

Miljøpolitik

Sorø Kommune har en Miljøpolitik, der omfatter i alt 12 temaer inden for natur, miljø, planlægning og infrastruktur, og som suppleres af en konkret 2-årig handlingsplan (Ny miljøpolitik og handlingsplan er under udarbejdelse med vedtagelse ultimo 2015). Der er i miljøpolitikken understreget et behov for at kortlægge og tilstandsvurdere kommunens naturområder - særligt med henblik på at få kvalificeret indholdet i Naturkvalitetsplanen.

Der er blevet foretaget naturregistreringer i mindre omfang, men behovet for systematisk at få indsamlet mere viden om naturens tilstand i det åbne land er stadig aktuelt. Viden er essentielt for at kunne planlægge naturpleje og anden indsats bedst muligt. Naturplejen skal fremme en større variation af dyr og planter i landskabet og bidrage til bekæmpelsen af problem arter, som f.eks. den invasive Kæmpebjørneklo.

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo

Sorø kommune har taget fat på at bekæmpe Kæmpebjørneklo i hele kommunen med den vedtagne indsatsplan fra 2012. Alle ejere og brugere af arealer med bjørneklo har pligt til at bekæmpe planten effektivt.

Bekæmpelsen af bjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv. Hvis indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af Kæmpebjørneklo ikke overholdes, kan kommunen påbyde den pågældende ejer at foretage bekæmpelsen.

Yderligere information om Indsatsplanen og vejledninger til bekæmpelse kan ses på kommunens hjemmeside http://soroe.dk/media/767196/Indsatsplan-for-bekaempelse-af-bjoerneklo.pdf.

Den nationale lovgivning på naturområdet er primært Naturbeskyttelsesloven, men andre love såsom Landbrugslovgivningen, Miljøbeskyttelseslovgivningen m.fl. har stor indflydelse på naturen. De forskellige EU direktiver for natur er løbende blevet implementeret i dansk lov bl.a. beskyttelse af arter og naturtyper i Naturbeskyttelsesloven og den statslige Natura 2000- og vandplanlægning i Miljømålsloven. 

Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven afl øste i 1992 naturfredningsloven. Den indeholder bestemmelser om bedre beskyttelse af flere naturtyper. Baggrunden for ønsket om en bedre beskyttelse af naturen, med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder, var en fremskreden forringelse og reduktion af de udyrkede og ekstensivt udnyttede naturarealer.

Natura 2000-områderne er et netværk af naturområder i EU, der er udpeget for at beskytte og bevare naturtyper og vilde dyr og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. De udpegede Natura 2000-områder i Danmark kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. I Natura 2000 områderne sker der en målrettet naturplanlægning og forvaltning, som skal sikre bevarelsen af de naturtyper og arter, områderne er udpeget for at beskytte.

Hver Natura 2000 plan indeholder sin egen opskrift på, hvordan man her skal sætte en stopper for tilbagegangen i den danske natur og sikre en positiv udvikling. Kommunerne udarbejder handleplaner til implementering af indsatserne i naturplanerne. Natura 2000 planerne revideres hvert 6. år og første planperiode går til og med 2015, den næste fra 2016-21.

Sorø Kommune dækker helt eller delvist tre Natura 2000-områder - bestående af tre habitatområder (H) og et fuglebeskyttelsesområder (F):

• Nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å (H137)
• Nr. 160 Nordlig del af Sorø Sønderskov (H141)
• Nr. 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø m.fl. (F93 og H194)

Fuglebeskyttelsesdirektivet

I fuglebeskyttelsesdirektivet opstilles fælles principper for beskyttelse i hele EU af fugle, som naturligt forekommer i vild tilstand, og disses levesteder. Direktivet blev indført, fordi vilde fugle, der hovedsagelig er trækfugle, udgør en fælles naturarv for medlemsstaterne, og beskyttelsen af dem typisk repræsenterer et grænseoverskridende problem, der omfatter fælles ansvarsområder. Direktivet giver en direkte beskyttelse af fugle. Der er kun et mindre fuglebeskyttelsesområde F93 i Sorø Kommune ved Tamosen ved Tystrup Sø og Suså.

Habitatdirektivet

Habitatdirektivet har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som området er udpeget for.

Direktivet omfatter en lang række andre tiltag bl.a. om invasive arter. Direktivets artikel 22b fastslår således, at medlemsstaterne skal sikre, at bevidst introduktion af ikke-hjemmehørende arter til den vilde natur reguleres, så de hjemmehørende planter og dyr samt deres levesteder ikke skades.

Direktivets bilag I beskriver, hvilke naturtyper der er omfattet af beskyttelsen. Arterne der skal beskyttes er beskrevet på habitatdirektivets bilag II, IV og V.

Bilag I naturtyper

På bilag I findes naturtyper af fællesskabsbetydning, hvis bevaring kræver udpegning af habitatområder.

Bilag II arter

På bilag II findes dyre og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis bevaring kræver udpegning af habitatområder, hvor der skal tages særlige hensyn, og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse og bevaringsstatus. De fleste arter på bilag II genfindes i bilag IV (ellers på bilag V).
Naturtyperne og arter på bilag I og II udgør ”udpegningsgrundlaget” for oprettelse af habitatområder, der sammen med fuglebeskyttelsesområder er samlet i Natura 2000-områder. Sorø kommune omfatter dele af tre Natura 2000 områder med tre habitatområder. Kriterier for udlægning af beskyttelsesområder er listet i Bilag III.

Bilag IV arter

På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må f.eks. ikke fanges ind, deres æg må ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes.

Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster. Forvaltningsmæssigt er bilag IV arterne meget vigtige. Der gælder et totalt forbud i habitatbekendtgørelsen og i naturbeskyttelseslovens § 29a mod at forringe deres yngle- eller rasteområder. Der kan f.eks. ikke vedtages lokalplaner eller gives tilladelser, der medfører at disse områder forringes eller arterne forstyrres.

Bilag V arter

På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamlingi naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser, at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der f.eks. iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.

Vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i alle EU-lande. Direktivet fastsætter en række miljømål og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet.

Vandrammedirektivet har til formål:

• at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for jordbaserede økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne
• at fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer, 
• at sigte mod forøget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til progressiv (vedvarende) reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer
• at sikre progressiv reduktion af forurening af grundvand og forhindre yderligere forurening heraf
• at bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke

Direktivet skal bl.a. bidrage til at opfylde målene fra relevante internationale aftaler, herunder om beskyttelse af havmiljøet. EU’s vandrammedirektiv er udmøntet i den danske lovgivning i miljømålsloven.