Forslag til Klimaplan 2027 for Sorø Kommune er sendt i høring

18-09-2026

Høringsfristen udløber søndag den 18. oktober 2026.

Kommunalbestyrelsen har den 16. september besluttet at sende forslaget til en revideret klimaplan for Sorø Kommune – Klimaplan 2027 – i fire ugers offentlig høring. 

Klimaplanen omfatter målsætninger og tiltag for såvel CO2-reduktion som klimatilpasning. Den første klimaplan for Sorø Kommune blev vedtaget i 2022, og er nu blevet revideret for at opdatere målsætninger og tiltag på baggrund af nyeste data og viden samt erfaringer fra implementeringen af den første klimaplan.

De foreslåede temaer i den reviderede klimaplan er: 

1. Energi 

2. Transport og mobilitet 

3. Landbrug og arealanvendelse 

4. Byggeri, ressourcer og affald 

5. Kommunen som organisation 

6. Klimahandling og undervisning i klima 

7. Virksomheders grønne omstilling 

8. Klimatilpasning 

Materiale i høring

Forslag til Klimaplan 2027 for Sorø Kommune

Bilag 1: Afrapportering fra Borgernes Klimamøder i Sorø Kommune

Bilag 2: Opgørelse af de forbrugsbaserede udledninger for Sorø Kommune

Bilag 3: Energi- og CO2-opgørelse for Sorø Kommune som geografisk område

Bilag 4: Business-as-usual (BAU) og tiltagsscenarie for Sorø Kommune

Klimaplanen forventes endeligt vedtaget på Kommunalbestyrelsen møde den 16. december 2026. I den forbindelse bliver klimaplanen layoutet.

Tidsfrist for høringssvar 

Forslaget til revideret klimaplan for Sorø Kommune er i offentlig høring frem til søndag den 18. oktober 2026. 

Bemærkninger skal være modtaget senest søndag den 18. oktober 2026 inden midnat på klima@soroe.dk 

Vigtigt oplysning om offentliggørelse af navn og kontaktoplysninger 

Når du indsender bemærkninger, vil dit navn og din adresse – samt eventuel e-mail og telefonnummer – fremgå af et offentligt tilgængeligt notat med alle indkomne høringssvar. Notatet følger sagen i forbindelse med den politiske behandling af klimaplanen. 

Hvis du ikke ønsker, at disse oplysninger offentliggøres, bedes du oplyse det tydeligt i mailen, når du sender dine bemærkninger. 

Senest opdateret 20-09-2026