Sorø Kommunalbestyrelse foretog en indkaldelse til idéer og forslag i perioden 10. oktober 2025 til 7. november 2025, for et foreslået projekt om anlæg af et solcelleanlæg mellem Fjenneslev og Vestmotorvejen.
Projektet er omfattet af miljøvurderingsloven, og der vil i forbindelse med planlægning blive udarbejdet en samlet miljøvurdering for både planlægningen og for selve projektet. Miljøvurderingen vil blive behandlet politisk ved forslaget til en lokalplan, og vil efterfølgende blive sendt med ud i den offentlige høring.
Før miljøvurderingen kan udarbejdes, skal der laves et afgræsningsnotat, som vurderer hvilke miljøemner, som skal inddrages i selve miljøvurderingen og hvorfor. I afgrænsningsnotatet herunder kan du læse beskrivelse af planer og projekt:
Hvis du har bemærkninger til afgrænsningsnotatet, skal du sende dine bemærkninger til Sorø Kommune senest den 29. september 2026, gerne via mail til plan@soroe.dk. Skriv ”Høringsbemærkning – Afgrænsningsnotat for Fjenneslev solcelleanlæg.” i emnefeltet.
