Nyhed

Vandløbssyn i Sorø Kommune

02-10-2026

Der kan holdes syn i offentlige vandløb, hvis de, som har interesse i vandløbene, ønsker det.

Fagcenter Teknik, Miljø og Drift foretager stikprøvevis tilsyn med vedligeholdelsesarbejder mm. ved de kommunalt vedligeholdte vandløb i Sorø Kommune. Tilsynene foregår normalt samtidig med udførelsen af arbejderne eller kort tid efter.

 

Som beskrevet i vandløbsregulativerne kan der desuden holdes et årligt vandløbssyn, hvis kommunen, lodsejere eller andre med interesse i vandløbene ønsker det. Deltagere i synene kan være bredejere og repræsentanter for bredejere. Desuden kan andre med interesse i vandløbene deltage, herunder repræsentanter for sportsfiskerforeninger, Danmarks Naturfredningsforening og lokale landboforeninger. Formålet med vandløbssynene er hovedsageligt at konstatere, om bestemmelserne i regulativerne overholdes. I år afholdes disse syn i november måned.

 

Hvis man ønsker et vandløbssyn, skal man oplyse navn, adresse, E-mail eller tlf. nr. samt hvilken vandløbsstrækning man ønsker syn på. Desuden bedes man fortælle, om man ejer ejendommen langs strækningen eller repræsenterer en forening. Oplysningerne skal senest d. 25. oktober være givet til Fagcenter Teknik og Miljø, gerne på e-mail: mail vandloeb@soroe.dk.

 

Senest den 6. november lægges på kommunens hjemmeside en oversigt over hvilke vandløb der holdes vandløbssyn på, og hvornår det er planlagt at skulle ske.

Adresse

Rådhusvej 8, 4180 Sorø

Du kan aftale et møde inden for Rådhusets åbningstider.

Ring til os

57 87 63 21 

Hvis vi ikke svarer på telefonen, så læg en besked, og vi ringer tilbage hurtigst muligt.

Skriv til os

Skriv mail til vandloeb@soroe.dk

Åbningstider på Rådhuset
  • Man-ons 10-13
  • Tors 10-17
  • Fre 10-13