NYHED

Sådan brevstemmer du til Folketingsvalget 2026

03-03-2026

Hvis du er forhindret i at møde op på valgstedet tirsdag den 24. marts, har du mulighed for at stemme til folketingsvalget ved at brevstemme.

Det er muligt at brevstemme til og med fredag den 20. marts 2026 i alle landets borgerservicecentre, også i Sorø Kommune. At brevstemme er en god mulighed for dig, der ikke kan møde op på valgdagen. Du behøver ikke at medbringe valgkort, men husk legitimation som fx sundhedskort eller kørekort.  

Her kan du brevstemme i Sorø Kommune 

Borgerservice på Sorø Rådhus (indgang fra Absalonsgade 17, 4180 Sorø) 

Mandag: 10-13 
Tirsdag: 10-13 
Onsdag: 10-13 
Torsdag: 10-17 
Fredag: 10-13 

Lørdagsåbent (kun i Borgerservice)

28. februar kl. 10-13 
7. marts kl. 10-13
14. marts kl. 10-15 

Dianalund Bibliotek (Sømosevej 44, 4293 Dianalund) 

Mandag: 13-17 
Tirsdag: 10–14 
Torsdag: 13–17 

Sidste dag for at brevstemme er fredag den 20. marts kl. 9-16 (denne dag kun i Borgerservice) 

Brevstemme i eget hjem 

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på valgdagen, kan du søge om at brevstemme i dit eget hjem. 

Fristen for at ansøge er torsdag den 12. marts kl. 18.00 

Du kan hente ansøgningsskemaet: 

  • I Borgerservice, Absalonsgade 17, 4180 Sorø 
  • Ved at ringe på 57 87 60 00 
  • Gennem din plejegruppe, hvis du modtager hjemmehjælp 

Du kan også finde ansøgningsskemaet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside:

Link til ansøgningsskema

Ansøgningen kan indsendes på mail, afleveres fysisk eller gives til hjemmeplejen. 

Brevstemme på plejehjem, sygehus og fra udlandet 

Plejehjem og lignende bosteder 
Beboere får mulighed for at brevstemme, når kommunens stemmemodtagere kommer på besøg. Du skal ansøge via blanketten til brevstemning i eget hjem. 

Sygehuse 
Indlagte borgere kan brevstemme på sygehuset i perioden 26. februar - 20. marts. 

Udlandet 
Opholder du dig midlertidigt i udlandet, kan du brevstemme på den danske ambassade eller et konsulat. Stemmen skal være modtaget i kommunen inden valgdagen den 24. marts kl. 8. 

Læs mere om Folketingsvalg 2026