Gør din seneste cigaret til din sidste

28 09 2009

I oktober måned iværksætter Sundhedsstyrelsen den største danske rygestopkampagne nogensinde.
Danskerne vil opleve slagkraftige TV-spots og generelt en bred medieomtale, der for nogle vil føles meget effektfuldt eller skræmmende, da kampagnen har fokus på de helbredsmæssige konsekvenser.

Kampagnen er gennemført i mere end 30 lande, og har haft en stor effekt i forhold til at begrænse antallet af rygere.

Undersøgelser viser, at over halvdelen af alle rygere ønsker at kvitte tobakken. Kampagnen har det formål at øge rygernes motivation for at kvitte tobakken og dermed nedbringe sygeligheden og dødeligheden, som følge af rygning.

Få hjælp til rygestop i Sorø, Dianalund og Stenlille
Apotekerne i Sorø, Dianalund og Stenlille vil i kampagneperioden tilbyde gratis hjælp til rygestop, hvor der stilles skarpt på rygevaner, så rygerne lettere kan bryde dem.

Kort samtale uden tidsbestilling: Fra uge 41 til 48 kan man som ryger få tilbudt en kort samtale på 15 minutter, hvor man kan komme ind fra gaden og uden tidsbestilling få en snak om rygning og rygestop.
Selvom samtalen kun tager et kvarter, er det dokumenteret, at 9 ud af 10 går derfra med mere viden og er mere afklarede i forhold til, om de skal holde op.

Individuelt rådgivningsforløb: Ligeledes tilbyder Apotekerne et individuelt rådgivningsforløb, som består af fem samtaler af ca. 30 minutters varighed. Rygestoprådgiveren fungerer som en støtte og man aftaler selv, hvilke emner man ønsker at drøfte.

Snak og måling i indkøbscentret: Kom og få en snak omkring dine muligheder for at kvitte tobakken og få målt din kulilte i blodet.
Det sker:
• Dianalund indkøbscenter torsdag den. 22.oktober fra kl.14.30 til 16.30
• Sorø Arkaden torsdag den 29.oktober fra kl.14.30 til 16.30

Gratis rygestopkursus ved Sorø Sundhedscenter.
Sorø Sundhedscenter har som altid fokus på tobakken og vil ligeledes i denne periode tilbyde et gratis rygestopkursus, som starter den 19. oktober kl. 16.30 til 19.00.

- Undersøgelser viser, at man har fem gange større chance for at blive røgfri, hvis man vælger at få hjælp frem for at gøre det alene. Et tidligere rygestopforsøg et ikke et nederlag, som mange rygere giver udtryk for, tværtimod er man blevet en erfaring rigere, der kan bruges konstruktivt til det næste rygestop, siger sundhedskonsulent Trine Kirk Vindfeldt.

Vil du høre nærmere så kontakt sundhedskonsulent Trine Kirk Vindfeldt på tlf: 24 79 37 57

Fakta om rygning:
• Rygning medfører 14.000 dødsfald om året
• Rygere lever ikke blot kortere, de risikerer også flere år med dårligt helbred
• 5000 danskere dør hvert år af kræftsygdomme, der skyldes rygning

 

Trine Kirk Vindfeldt
trvi@soroe,dk
Læs certifikatet her
Kontakt
Sorø Kommune
Tlf. 57 87 60 00



Forside 
Link til forsiden

Sorø Kommune
ForsideNyheder > Vis nyhed
Siden er slut - Test af link