Det har længe været muligt at søge i Sorø Biblioteks egen base via nettet. Nu tilbyder vi også nem adgang hjemmefra døgnet rundt til nogle af de mange andre baser, biblioteket stiller til rådighed.
For at bruge denne service, skal du bo i Sorø Kommune, være indmeldt som låner på biblioteket og have en pinkode hertil.
Det drejer sig om følgende baser:
- Faktalink er en omfattende artikelbase indenfor aktuelle og generelle emner. Basen egner sig glimrende til opgavebrug men er også fin som introduktion til et emne.
- Forfatterweb indeholder biografier over hovedsagelig danske forfattere og illustratorer og enkelte udenlandske.
- Europa World Plus er stedet hvor du finder landeoplysninger og andre informationer fra hele verden samlet på ét sted.
- PressDisplay lader dig læse aviser fra 70 forskellige lande, og aviserne er tilgængelige her før den trykte kopi er udkommet.
- MasterFILE Premier er en engelsksproget database, der indeholder ca. 2000 tidsskrifter i fuld tekst, indenfor emner som sport, erhverv, videnskab o.m.a.
- Medicinhåndbogen online er nyeste tilbud.
Endelig tilbyder vi adgang til en række indekser, hvor du finder henvisninger til alt fra produkttests, gør-det-selv-anvisninger, digte og sange, som du kan låne eller bestille hjem via biblioteket.
Der kommer løbende flere baser til, så hold øje med Sorø Biblioteks hjemmeside www.soroebib.dk.