Kræftrehabiliteringscoach skal hjælpe patienter

25 10 2007

PRESSEMEDDELELSE. Sorø Kommune har ansat kræftsygeplejerske Elisabeth Voss som kræftrehabiliteringscoach, der skal støtte og vejlede kræftpatienter gennem hele kræftforløbet fra behandlingen på sygehuset til rehabiliteringen bagefter. Fra den 5. november slår hun dørene op for kræftpatienter.

Kræftrehabiliteringscoachen er et led i projektet ”Patienten i fokus – sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi.” Formålet med projektet er at udvikle et sammenhængende forløb for kræftpatienterne og udbygge samarbejdet mellem sygehuse, praktiserende læger, Kræftens Bekæmpelse og kommunen. Projektet skal samtidig indhente ny viden om, hvilke kommunale rehabiliteringstilbud, kræftpatienterne har behov for at der bliver udviklet.

Elisabeth Voss har mange års erfaring som kræftsygeplejerske. Hun siger: ”At være kræftramt er en udfordring, der oftest betyder store ændringer i hverdagen for både patient og familie. For erhvervsaktive betyder det også ændringer i forhold til tilknytning til arbejdspladsen. Kræftens Bekæmpelses undersøgelser viser, rehabiliteringen af kræftpatienter bør starte allerede på diagnosetidspunktet, så man hele vejen gennem forløbet bevarer et helhedssyn på patienten og de pårørende.”

”Min erfaring er, at rigtig mange patienter ikke kender til de muligheder, der allerede eksisterer for at få hjælp. Min opgave som kræftrehabiliteringscoach er blandt andet at hjælpe dem med at overskue de store mængder af information, man som kræftpatient skal forholde sig til. Som fagpersoner skal vi alle være klædt på til at møde kræftpatienterne og deres pårørende, og vi skal være forudseende og kunne handle på potentielle problemstillinger.”

Kræftpatienter kan tilmelde sig
Projektet er et af 11 tilsvarende projekter som dækker 15 kommuner i landet. I alle projekter samarbejdes med Kræftens Bekæmpelse, som undervejs også vil opsamle viden og erfaringer om alle projekter. Sorø-projektet er det eneste i Region Sjælland. Projektets målgruppe er borgere i Sorø Kommune med kræft i hoved-hals, brystkræft, tarmkræft, nyre og urinveje. Frem til juni 2008 er det muligt for kræftpatienter at tilmelde sig projektet.

Deltag i udviklingen af nye tilbud
I forbindelse med udviklingen af nye tilbud vil det være muligt for borgere selv at deltage i små arbejdsgrupper, hvis der undervejs er interesse herfor. I slutningen af projektet evalueres de nye tilbud sammen med den øvrige indsats. Projektet slutter april 2009, hvor der forinden vil være taget stilling til en eventuel videre drift.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger kontakt sygeplejerske Elisabeth Voss, Sorø Sundhedscenter, på telefon 57 86 04 33 eller 29 21 52 65.

Signe Foersom
sifo@soroe.dk
Læs certifikatet her
Kontakt
Sorø Kommune
Tlf. 57 87 60 00



Forside 
Link til forsiden

Sorø Kommune
ForsideNyheder > Vis nyhed
Siden er slut - Test af link