Odderen skal reddes på Sjælland

17 06 2010

Odderen er det mest truede pattedyr på Sjælland. Kun en ganske lille bestand i Vestsjælland holder stadig stand.

- Der er sikre beviser på, at odderen stadig lever på Vestsjælland. Vi ved ikke, hvor stor bestanden er, så i princippet kan det dreje sig om ganske få dyr. Derfor er det meget vigtigt, at vi passer på dem, der er tilbage, siger biolog Eilif Byrnak fra Ringsted Kommune.

Truet af fiskeriet
Truslen mod odderen kommer især fra åleruser. Halvdelen af odderne, der dør drukner i åleruser. Odderen er fanget i ålerusen, hvis den først svømmer ind i en. Den kan ikke komme op og få luft og lider derfor druknedøden.

Derfor gør Fiskeriinspektoratet og kommunerne i Region Sjælland nu en særlig indsats for at redde odderen gennem udlevering af stopriste til rusefiskere og en informationskampagne

Gratis udlevering af stopriste
Der er i Danmark krav om, at ruser i ferskvand skal være forsynet med stoprist. Stopristene kan man sy ind i åbningen til ålerusen. Risten tillader ålen, men ikke odderen at svømme igennem. Fiskerne kan herved sikre, at de sidste oddere på Sjælland ikke lider druknedøden.

Rusefiskeriet starter 1. august. Og stopristene udleveres gratis fra Fiskeriinspektoratet i Roskilde og fra en række kommunekontorer, herunder også Sorø Kommune.

Fiskerikontrollen vil føre tilsyn med, om reglerne for opsætning af ruser og brug af stopriste overholdes.
Reglerne for brug af ruser og information om, hvordan du kan kende odderens spor og efterladenskaber er også vedlagt folderen, som kan downloades fra Fiskeriinspektoratets og kommunernes hjemmeside.

- Odderen har været en del af den danske natur i årtusinder og derfor ville det være et stort tab, hvis der ikke længere var oddere øst for Storebælt. Jeg er derfor glad for, at der rettes ekstra fokus på den lille odderbestand, der er på Sjælland, slutter Eilif Byrnak.

Du kan læse mere i folderen "Odderen skal reddes på Sjælland", som er udarbejdet af Holbæk, Kalundborg, Ringsted og Sorø kommuner. Der er også udarbejdet en vejledning i, hvordan man kender sporene af odderen fra andre dyr, og hvordan ruser opsættes korrekt i et vandløb.

For yderligere information kontakt:

Kim Hansen
Sorø Kommune
Tlf. 57 87 63 60
E-mail: kiha@soroe.dk

Kim Hansen
kiha@soroe.dk
Læs certifikatet her
Kontakt
Sorø Kommune
Tlf. 57 87 60 00



Forside 
Link til forsiden

Sorø Kommune
ForsideNyheder > Vis nyhed
Siden er slut - Test af link