Green Footsteps on Tour

29 04 2010

Roskilde Festivals klimakaravane lader op på
Sorø torv 1. maj

Roskilde Festivals omrejsende klimakaravane Green Footsteps on Tour er et eksperimentarium og
en klimaudstilling. Karavanen besøger Sorø Torv 1. maj og sætter sjove vinkler på hverdagens små
og store klimaudfordringer. Se frem til underholdende kemisk klimashow og bæredygtig spinning.
Dagen byder bl.a. på disse aktiviteter:

  • På Klimashowet kl. 10.00 og kl. 12.00 vil unge kemistuderende fortælle om klimaændringer med
    overraskende redskaber som eksplosioner, røg og damp. Find ud af hvorfor vinteren har været så
    kold, når alle taler om global opvarmning, og gå ikke glip af chancen for at finde ud af, hvordan CO2
    egentlig ser ud. Her er underholdning for nysgerrige sjæle i alle aldre.
     
  • Sweat Club kl. 11.00 og 13.00 byder på spinning på energiproducerende cykler midt på Sorø Torv.
    Spinning-instruktør Tanja Hall sørger for, at deltagerne får sved på panden, mens de skaber
    bæredygtig strøm til dj’ens anlæg på ombyggede CityBikes
    Strømskabende kondicykler oplader mobilen

Gennem hele dagen kan Sorøs borgere besøge klimaudstillingen på torvet. De kan bl.a. teste de
strømskabende cykler, som sidste år drev et 30 meter højt pariserhjul på Roskilde Festival. Hvor hårdt skal der trampes for at varme en kop kaffe eller få glødpæren til at lyse?

Udstillingen viser også Roskilde Festivals mobile kraftværk, som tidligere har skabt bæredygtig vellyd til
koncerter med Nephew og Malk de Koijn ved hjælp af sol, vind og biobrændsel. Kraftværket opstilles
naturligvis på torvet. Om aftenen omdannes Sorø torv til et hyggeligt festområde med silent disco, chill-out, hygge, lys og stemning for de unge og feststemte, inden de drager videre til deres fester i byen. Alt sammen med grøn strøm skabt af Sorøs borgere.

Green Footsteps on Tour viser, at det sagtens kan være sjovt og spændende at gøre noget godt for klimaet. Mød Green Footsteps on Tour til 4 halve og et hop-dagen på torvet i Sorø 1. maj.

Flere informationer
Jon Laursen, Roskilde Festival
Telefon: 46340369
E-mail: jon.laursen@roskilde-festival.dk

Mette Tingholm
meti@soroe.dk
Læs certifikatet her
Kontakt
Sorø Kommune
Tlf. 57 87 60 00



Forside 
Link til forsiden

Sorø Kommune
ForsideNyheder > Vis nyhed
Siden er slut - Test af link