Den sammenhængende børne- og ungepolitik er den overordnede ledestjerne for praksis, indsatser og udvikling på børne- og ungeområdet.
Politikken fortæller borgere og ansatte om:
- At være barn og ung i Sorø Kommune
- Den måde vi møder børn og unge og deres familier på
- Det vi gensidigt kan forvente af hinanden
Formålet er at sikre helhed og sammenhængshængskraft i form af et stærkt og fælles afsæt på tværs af hele børne- og ungeområdet i Sorø Kommune.
Det er Sorø Kommunes overordnede mål, at hvert enkelt barn og ung efter bedste evne bliver i stand til at tage vare på sit eget liv som voksen.
Målene med den sammenhængende børne- og ungepolitik er derfor at sikre alle børn og unge:
- En god og tryg opvækst
- Lyst til læring, samt glæde ved og mod på livet
- En plads i fællesskabet
- Lige muligheder for uddannelse, arbejde og familieliv.
Politikken beskriver de tre grundlæggende principper i den måde, som vi møder børn og unge på:
- Helhed
- Forebyggelse, tidlig indsats g mindsteindgreb
- Inklusion og nærhed
Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet er beskrevet som tillæg til den sammenhængende børne- og ungepolitik.