Controller til Sorø Jobcenter

14 06 2012

Controller til arbejdsmarkedsområdet

Sorø Kommune søger en controller til arbejdsmarkedsområdet, med ansættelse i Sorø Jobcenter. Området har stor kompleksitet. Der er mange forskellige forsørgelsesgrupper, ordninger, refusionssatser m.v. Vi er interesseret i både at styrke vores budgetstyring og resultatstyring på området. Derfor skal controlleren både favne den økonomiske opfølgning og arbejdet med at skabe god ledelses- og styringsinformation. Du bliver placeret i Team Sekretariat med reference til centerchefen og kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer i teamet, lederne og økonomikonsulenten i den centrale Økonomi og Personalefunktion.

Opgaverne

Du får til opgave at monitorere udvikling i antal forsørgede, på forskellige kategorier, varigheder m.v. samt udvikling og effekt af de aktiviteter Jobcenteret sætter i værk.

Du skal sammen med ledergruppen få organiseret ugentlige og månedlige ledelsesrapporteringer, der muliggør hurtig handling på udviklinger.

Du skal følge udgifter på kontiene og deres baggrund; proaktivt følge ændringer i refusionssatser m.v. med betydning for indsatsen og bidrage med grundlag for gode pålidelige budgetskøn og opfølgninger. Du skal endelig ad hoc kunne foretage analyser af udviklinger med henblik på at finde årsager og løsningsmuligheder.

Kvalifikationer

  • Forståelse for tal.
  • Analytisk stærk med evne til at uddrage det væsentlig.
  • Kunne gå i detaljer men også overskue sammenhænge.
  • Selvstændig og initiativrig.
  • Gode formidlingsevner.
  • Længerevarende uddannelse er en fordel. Vi tager gerne nyuddannede ind – det er dine potentialer det handler om.

Vi kan tilbyde

For den rette person er der tale om en stilling med store frihedsgrader og der er gode muligheder for at videreudvikle dine analytiske og strategiske evner.

Vi færdes i et uhøjtideligt miljø, hvor det er let at samarbejde på kryds og tværs af organisationen.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningen mailes til jb@soroe.dk mærket ”Controller” i emnefeltet senest fredag den 30. juni kl. 9.00. Yderligere oplysninger om stillingen kan stilles til centerchef Kaare Pedersen på mobil 3125 3504, eller email kaap@soroe.dk.

Andet

Stillingen er på 37 timer med en løn der modsvarer dine kvalifikationer. Tiltrædelse snarest mulig og ansættelsessamtaler i første uge af juli måned.

 

Kaare Pedersen
jb@soroe.dk
Læs certifikatet her
Kontakt
Sorø Kommune
Tlf. 57 87 60 00



Forside 
Link til forsiden

Sorø Kommune
ForsideLedige stillinger > Vis opslag
Siden er slut - Test af link