Kontanthjælp

Hvem kan få kontanthjælp?

 

Du kan få kontanthjælp, hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv eller din familie.

 

Det er også et krav, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du kan derfor ikke få kontanthjælp og samtidig afvise arbejde, beskæftigelsestilbud eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Der bliver udarbejdet en Jobplan

Du og din Beskæftigelseskonsulent i Jobcenter Sorø - Team Aktiv Tilbud skal sammen udarbejde en handlingsplan, der kan sikre, at du så hurtigt som muligt bliver i stand til at forsørge dig selv. I din handlingsplan vil indgå et tilbud om aktivering. Du har pligt til at tage imod et aktiveringstilbud. Aktiveringstilbuddet kan være uddannelse, jobtræning eller deltagelse i et beskæftigelsesprojekt.

Beskæftigelsestilbud (Aktivering)

 

Hvad er et beskæftigelsestilbud?

Når du ansøger om kontanthjælp, skal du have et beskæftigelsestilbud. Det svarer til det, der tidligere blev kaldt aktivering.

Beskæftigelsestilbuddet kan f.eks. foregå ved, at du bliver ansat i en privat virksomhed med løntilskud, kommer i et kortere vejlednings- og afklaringsforløb, deltager i et praktikforløb eller deltager i særlig tilrettelagt uddannelse. Formålet er at give dig en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Du har ret til at få og pligt til at tage imod et beskæftigelsestilbud for at være berettiget til kontanthjælp.

Jobcenter Sorø benytter sig pt. af følgende samarbejdspartner vedrørende afklaring, aktivering mm.:

  • Naesborg A/S
  • AS3 Employment
  • A2B
  • Kongskilde Friluftsgård
  • Uddannelsescenter Sorø 
  • Quick Care 
  • Desuden har jobcenteret selv ansvaret for en række tilbud

Hvis du vil vide mere om kontanthjælp

Kan du læse mere her: Infopjece om kontanthjælp (nyt vindue åbner)


Sidst ændret: 01-11-2012
E-mail til redaktør: Jobcenter Sorø
Kontakt
Jobcenter Sorø
Fagcenter Jobcenter
Tlf. 57876000
Telefontid
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag kl. 13.30 - 14.30. Udenfor telefontid kan man altid lægge besked på sin jobkonsulents telefonsvarer. Find direkte nr. under KONTAKT i øverste bjælke.

Åbningstid:
mandag - fredag 9.30-13.00, torsdag også 15.00-17.00.



Jobcentret
Link til forsiden

Sorø
ForsideTil jobsøgende > Kontanthjælp