Hvornår kan jeg få et job med løntilskud?
Hvis du ikke er i stand til at arbejde på normale vilkår, og hvis du modtager førtidspension, har du mulighed for at få etableret et løntilskudsjob. Dette svarer til det, der tidligere blev kaldt skånejob.
Der er tale om et tilbud. Ønsker du ikke et løntilskudsjob, vil du fortsat modtage din førtidspension.
For at kunne få et løntilskudsjob skal du være under 65 år.
Hvor kan jeg blive ansat i et løntilskudsjob?
Job med løntilskud til pensionister kan oprettes hos både private og offentlige arbejdsgivere. Arbejdsgiveren får et offentligt tilskud på mellem kr. 24,12,- og kr. 41,22,- (2010) i timen alt efter din arbejdsevne. Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem dig og arbejdsgiveren. Hvis du er medlem af en fagforening, kan denne blive inddraget i forhandlingen.
Hvordan søger jeg?
Du skal søge igennem din sagsbehandler i Socialservice. Socialservice vurderer derefter, om du er berettiget til et løntilskudsjob.
Såfremt at du er berettiget til et løntilskudsjob, og du har spørgsmål vedrørende oprettelse, etablering mv. i virksomheder kan du kontakte Camilla Laugesen i Team Aktiv på telefon 57 87 69 68.
Vil du vide mere om løntilskud til førtidspensionister:
Pjece om løntilskud til førtidspensionister (åbner i et nyt vindue)
|