Hvis du overvejer at starte egen virksomhed i Sorø Kommune, vil vi gerne hjælpe dig med at komme bedst muligt fra start. Det er bevist, at med god vejledning og rådgivning står man som iværksætter væsentligt bedre rustet til at møde de udfordringer, som det er at drive egen virksomhed i nutidens og fremtidens Danmark. Find sparring på StartVækst.
Vejledningen består af flere forskellige elementer:
Informationsarrangementer to gange årligt der er åbne for alle interesserede. Disse informationsmøder efterfølges af en individuel vejledning. Datoer for afvikling af informationsmøder finder du i vores aktivitetskalender. Sorø Kommune afholder også andre arrangementer for iværksættere, bl.a. iværksætterkurser.
Den individuelle vejledning er et tilbud til dig, der gerne vil have nogle at drøfte din forretningsplan med. Som en del af vejledningsforløbet har vi opbygget et netværk af private rådgivere som efter henvisning står til din hjælp i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen.
Har du vækstambitioner eller en rigtig god ide?
Hvis du har en god ide eller en vækstplan for din virksomhed, hører vi også gerne fra dig. Vi har mulighed for at trække på specialkonsulenter fra Væksthus Sjælland inden for patenter, internationalisering vækstkapital m.v.
Find værktøjerne her på siden
Som en hjælp til dig, der vil starte egen virksomhed, kan du downloade de nødvendige værktøjer for at komme i gang:
Værktøjerne er stillet til rådighed af StartVækst, men har du spørgsmål er du altid velkomme til at kontakte os i Sorø Kommune erhvervskontor elle besøge hjemmesiden www.100svar.dk