Ungecenteret

Aktiviteter for unge under 30 er samlet i et særligt ungecenter i Stenlille. Centeret finder du i Stenlille Gl. Rådhus, Hovedgaden 60. Her kan du også finde de sagsbehandlere, der arbejder med de unge samt jobcenterets aktiveringsforløb for de unge. Vi har følgende forløb, som du kan blive anvist til:

Klar til job og uddannelse - Til dig, som er under 25 år, forsørger og ikke har en uddannelse, eller dig, der er mellem 25 og 30 år og ikke har en uddannelse.

Formålet er - inden for 4 uger - at få afklaret, om du skal i gang med en uddannelse (på SU eller elevløn), en virksomhedspraktik eller tilknyttes et af vores virksomhedscentre. Perioden i jobcentret kan bl.a. indeholde samfundsfag, virksomhedsbesøg, individuelle samtaler, forskellige måder at afklare kompetencer på, f.eks. FVU-test, hjælp til dit CV eller forskellige it-programmer.

I gang med uddannelse - Til dig som er under 25 år og vurderet egnet til uddannelse.

Formålet med forløbet er, at du - inden for de første to uger – afklares til en uddannelse og tilmeldes denne. I de efterfølgende 2 uger skal der aftales og igangsættes aktiviteter, som du skal deltage i, indtil uddannelsen går i gang. F.eks. forberedende fag på VUC på SU, arbejde, virksomhedspraktik eller lign.  

I gang med job - Hvis du er under 30 år og har en uddannelse.

Formålet med forløbet er, at du får et ordinært job. Forløbet tager udgangspunkt i jobsøgning og virksomhedspraktikker, så du kan opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Der kan derudover måske være tale om kortere opkvalificerende kurser, hvis det giver arbejde, brancheskift eller lignende. 

Du kan finde telefonnummer og mailadresser på  medarbejderne her. (klik på linket)

 

       


Sidst ændret: 25-01-2013
Kontakt
Jobcenter Sorø
Fagcenter Jobcenter
Tlf. 57876000
Telefontid
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag kl. 13.30 - 14.30. Udenfor telefontid kan man altid lægge besked på sin jobkonsulents telefonsvarer. Find direkte nr. under KONTAKT i øverste bjælke.

Åbningstid:
mandag - fredag 9.30-13.00, torsdag også 15.00-17.00.



Jobcentret
Link til forsiden

Sorø
ForsideTil jobsøgende > Ungecenteret