


Folketinget vedtog i december 2009 en ændring af Folkeoplysningsloven som indebærer, at foreninger fremover skal afgive en erklæring om indhentelse af børneattester.
Lovændringens regler omfatter og betyder, at alle folkeoplysende foreninger der søger om kommunale tilskud eller får/har kommunale lokaler/grønne baner til rådighed fra og med 2010 skal afgive en erklæring til kommunen om, at de overholder reglerne om indhentning af børneattester. Erklæringen skal afgives en gang årligt.
Reglerne om afgivelse af erklæring omfatter også folkeoplysende foreninger, der ikke har aktiviteter for børn under 15 år, for eksempel aftenskoler og voksenforeninger.
For at modtage tilskud eller få anvist lokaler eller grønne baner, skal der udfyldes en erklæring om indhentelse af børneattester som du finder her. Erklæringen skal sendes til Sorø Kommune, Kultur og Fritid, Rådhusvej 8, 4180 Sorø