Huslejenævn

 

Lovgrundlag
Huslejenævnet er nedsat i medfør af lejelovens § 106 og § 35 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Hvem er medlem af Huslejenævnet?
Formand Sigurd Møhring-Andersen
Udlejerrepræsentant Frode Nielsen
Lejerrepræsentant Svend Erik Pedersen
Sekretariatsbetjening varetages af Jytte Arnel, tlf. 5787 6016

Normtal
2013 Administration 3.350,- incl. moms / vicevært 2.100

Hvilke sager behandler Huslejenævnet?
Huslejenævnet behandler klager og tvister, der vedrører lejemæssige vilkår hos private udlejere, f.eks.:

• huslejens størrelse (herunder spørgsmål om depositum/forudbetalt leje)
• forhøjelse af leje (herunder stigning i lejers betaling af a conto bidrag til varme og vand)
• omkostningsbestemte varme- og vandregnskaber
• lejevilkår
• opsigelse af lejemål (herunder omfanget af lejers pligt til at betale for istandsættelse efter fraflytning eller afregning af depositum efter fraflytning)
• manglende vedligeholdelse (både for lejer og udlejer)
• iværksættelse af forbedringsarbejder
• lejers betaling for signalforsyning fra fællesantenneanlæg
• regnskaber for konti til ind- og udvendig vedligeholdelse
• manglende overholdelse af husordenen (husordenssager kan dog kun indbringes af udlejer) mv.

Huslejenævnet behandler ikke sager med uenighed om opsigelse og ophævelse af lejeaftaler.


Hvordan indbringes en sag for Huslejenævnet?
Både udlejere og lejere kan indbringe sager for Huslejenævnet. I sager, hvor udlejer ensidigt varsler lejeforhøjelse er der regler, som pålægger udlejer at indbringe varslingen for Huslejenævnet, hvis han ønsker at opretholde det krav, der fremsættes i varslingen. Det gælder også i de tilfælde, hvor lejerne gør indsigelser mod vand- og varmeregnskaber, og udlejer ønsker at fastholde et evt. krav om merbetaling.

Det koster 137,- kr. (2013) at indbringe en sag for Huslejenævnet. Beløbet reguleres en gang årligt. Huslejenævnet iværksætter ikke en realitetsbehandling af den indbragte sag, førend beløbet er betalt.
Beløbet bedes indbetalt til Danske Bank: reg.  0573 konto 4343017200

Alle sager, der ønskes behandlet af Huslejenævnet skal indbringes skriftligt med præcisering af, hvad det er, nævnet skal tage stilling til. Klagen skal endvidere vedlægges den fornødne dokumentation for forholdet, der ønskes behandlet. Generelt vil det som minimum være kopi af lejekontrakten.

Sagen sendes eller afleveres til

Sorø Kommunes Huslejenævn jyar@soroe.dk
Rådhusvej 8
4180 Sorø.
Du kan få yderligere oplysninger om Huslejenævnet hos nævnets sekretær Jytte Arnel, tlf. 5787 6016.

Huslejenævnets sagsbehandling
Som administrativ klageinstans indhenter Huslejenævnet selv de fornødne oplysninger hos sagens parter og evt. offentlige myndigheder. Oplysninger, der indgår i nævnets afgørelse forelægges sagens parter til udtalelse.

Huslejenævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser, der skal foretages i sagen, og nævnet har ret til at indhente oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private. Desuden kan nævnet foretage besigtigelse af ejendommen eller lejligheden – i sådanne tilfælde vil såvel lejer som udlejer bliver indkaldt til besigtigelsen med mindst en uges varsel.

Sagsbehandlingstiden er meget forskellig afhængig af, hvilken type sag det drejer sig om. Det følger dog af Boligreguleringslovens § 42, at Huslejenævnet skal træffe afgørelse senest 4 uger efter, at Huslejenævnet har modtaget svar på dets høringsskrivelser til sagens parter og evt. andre offentlige myndigheder. Hvis Huslejenævnet ikke har truffet en afgørelsen inden udløb af fristen på 4 uger, kan klageren indbringe sagen for boligretten uden at afvente Huslejenævnets afgørelse.

Udlejer og lejer kan ikke – hverken i Huslejenævnet eller i nævnssekretariatet – forvente at få råd og vejledning, der går ud over vejledning om hvilke typer af sager, der kan indbringes for Huslejenævnet, og hvordan man skal forholde sig i forbindelse med indbringelsen af en sag.

Huslejenævnets afgørelse kan ankes til Boligretten. Dette skal ske senest 4 uger efter, at nævnets afgørelser er meddelt parterne

Læs certifikatet her
Kontakt
Sorø Kommune
Tlf. 57 87 60 00



Forside 
Link til forsiden

Sorø Kommune
Siden er slut - Test af link