Sundhedsplejen

På disse sider kan du læse om sundhedsplejen i Sorø Kommune. Sundhedsplejen tilbyder blandt andet graviditetsbesøg, besøg hos spæd- og småbørn, skolesundhedspleje, cafe/åbent hus arrangementer samt rådgivning for forældre, daginstitutioner og skoler.

Hvem er vi?

Sundhedsplejen i Sorø Kommune består af 9 sundhedsplejersker, en ledende sundhedsplejerske og en sekretær.

Sundhedsplejen er en del af Familierådgivningen, som foruden sundhedsplejen rummer PPR, børnesagsbehandlere og dagbehandlingen

Hvad vil vi?

Vores formål er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Nøgleordene i vores arbejde er:

  • Helhedssyn
  • Barn og familie i centrum
  • Tidlig indsats
  • Sundhedsfremme og forebygelse
  • Høj faglighed
  • Velfungerende tværfaglighed

Vi arbejder ud fra gældende lovgivning og anbefalinger for området: Sundhedsloven, lov nr. 245, 2005 samt Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, 2007. Sorø Kommunes børnepolitik giver retningslinier for arbejdet.

Hvordan arbejder vi?

Sundhedsplejerskerne arbejder distriktsopdelt. Det tilstræbes at den enkelte sundhedsplejerske betjener skole og småbørnsfamilier inden for samme lokalområde.

Samarbejde

Vore vigtigste samarbejdspartnere er forældrene. Derudover arbejder vi tværfagligt for at kunne sikre barnet de bedste betingelser for en sund opvækst. Vi samarbejder også med skoler og daginstitutioner. Kontakten til sundhedsplejen vedr. det enkelte barn sker efter forudgående drøftelse med barnets forældre.

Hvor kan du henvende dig?

Du kan altid henvende dig direkte til sundhedsplejen hos vores sekretær Margit Pedersen på tlf.: 57 87 64 57 eller hos vores ledende sundhedsplejerske Inger Mortensen på tlf.: 24 40 57 71.

Sundhedsplejerskerne i kommunerne i Region Sjælland tilbyder telefonrådgivning fredag, lørdag, søn- og helligdage kl. 18.00 - 21.00 på tlf. 70 22 76 23.


Sidst ændret: 12-07-2010
E-mail til redaktør: Familierådgivningen
Kontakt

send en nempost


Børn og unge 
Link til forsiden

Sorø Kommune
ForsideBørn og unge > Sundhedsplejen
Siden er slut - Test af link - Her ville jeg på ferie Siden er slut - Test af link2 - Høng Ju-jutsu Ji-Jitsu