Vandløbsvedligeholdelse 2012

I Sorø Kommune starter grødeskæringsarbejdet 2012 omkring uge 33. Det betyder at kommunens entreprenører vil færdes langs med de offentlige vandløb til fods eller med grødeskæremaskine.

Færdselsareal
Ved grødeskæring er der behov for et arbejdsbælte langs offentlige vandløb. Arbejdsbæltet langs vandløb skal normalt være 5 - 8 m bredt og bredejer er forpligtiget til at friholde dette. Arbejdsbæltets bredde fremgår af regulativet for vandløbet.
Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art må ikke uden kommunens tilladelse anbringes nærmere øverste vandløbskant end 5-8 m, og for offentlige rørlagte vandløbsstrækninger ikke nærmere end 2 m fra ledningens midte.

Hegning
De arealer, som grænser op til offentlige vandløb, må ikke uden kommunens tilladelse benyttes til løsdrift, med mindre der opsættes og vedligeholdes et forsvarligt hegn langs med øverste vandløbskant. Disse hegn er ejerne pligtige til at fjerne inden 2 uger efter meddelelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Man skal også som lodsejer sørge for, at der er fri passage gennem de tværgående hegn i form af led.

Grødeskæring
Grødeskæringen foretages fra 1-3 gange årligt jf. regulativerne for de enkelte vandløb. Grødeskæringen iværksættes, hvis der er grødevækst i strømrenden.

Grøden skal så vidt muligt skæres i bund, og den skæres i den strømrendebredde (med en tolerance på 10 cm) som er angivet i regulativet. Grødeskæringen skal så vidt muligt udføres, så grøden fjernes i vandløbets naturlige strømrende. Strømrenden ligger normalt i den dybe del af vandløbets tværprofil, der slynger sig fra side til side ned gennem vandløbet. Den grøde der vokser uden for strømrenden skæres ikke.

Den afskårne grøde fra vedligeholdelsen, er brugerne af de tilstødende jorder pligtige til at fjerne mindst 5 meter fra vandløbskanten. Ved tilrettelæggelsen af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges fordelt på begge sider af vandløbet. Det vil sige, at det søges at fordele kørsel og grøde på begge sider af vandløbet.

Væltede træer
Væltede træer i vandløb kan hindre vandets frie løb. Det gælder også, selv om der er tale om et stormfældet træ. Træet er bredejerens ejendom. Det er derfor kun bredejeren, der har ret til træet og der-med også har pligt til at fjerne det.


Bræmmearealet
Bræmmer, skal have en bredde på 2 m regnet fra vandløbsskråningernes øverste kant. På disse bræmmer, må der ikke foretages nogen form for dyrkning, jordbehandling eller terrænændring. Bræmmerne skal fremstå som udyrkede arealer med naturlig græs-, urte- og trævegetation.

Vandløbsregulativerne kan ses her .

Nærmere detaljeret plan for 2. grødeskæring  kan ses her .

 

Læs certifikatet her
E-mail til redaktør: Fagcenter Teknik og Miljø
Kontakt
Fagcenter Teknik og Miljø
Tlf. 57 87 60 00



natur og miljø
Link til forsiden

Sorø Kommune
ForsideNatur - miljø - Klima > Vandløb > Vandløbsvedligeholdelse
Siden er slut - Test af link