
På denne side kan du læse mere om, hvad det vil sige, at arbejde
som frivillig og finde ud af, om der er brug for din hjælp som
frivillig i dit lokalområde. Du kan også læse mere om,
hvad loven siger om frivilligt arbejde.
Når man taler om frivilligt arbejde, skelner man typisk mellem frivilligt arbejde på det sociale område, det politiske område og idræts- og kulturområdet. Frivilligt socialt arbejde beskrives typisk som en aktivitet eller handling, en frivillig person udfører. Ved frivilligt arbejde forstås den indsats, der:
Frivilligt socialt arbejde er frivilligt arbejde, der udføres inden for det sociale, humanitære og/eller sundhedsmæssige område og som sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg eller sigter på at løse velfærdsproblemer. Det omfatter således også dele af den frivillige indsats på idræts- og kulturområdet.
(Kilde: Skov Henriksen, Lars: De frivillige : hvad taler vi om og hvad forskes der i?: rapport fra Socialministeriets projekt om forskning i "Frivillig organisering på det sociale område", 1995).
Alle har ret til at udføre frivilligt arbejde, men hvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, overgangsydelse eller seniorydelse, og gerne vil udføre frivilligt arbejde, skal du være opmærksom på reglerne.
Nogle former for frivilligt arbejde medfører træk i arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Du skal altid oplyse din A-kasse om din deltagelse i frivilligt arbejde. Du kan læse mere om reglerne for frivilligt arbejde på frivilligjob.dk (nyt vindue).
Vil du gerne arbejde som frivillig, kan du på frivillighed.dk (nyt vindue) se, om der er nogle organisationer i dit lokalområde, der mangler frivillige. Du kan også søge efter frivilligt arbejde på frivilligjob.dk (nyt vindue), og se om der er organisationer i dit lokalområde, som har brug for din hjælp.
Finder du ikke, hvad du søger, kan du kontakte udviklingskonsulent Tanja Jørgensen, tajo@soroe.dk, Sorø Kommune, tlf. 57 87 62 05.
I foråret 2008 blev der afholdt et seniormøde med repræsentanter fra foreninger for ældre borgere i Sorø Kommune. Der blev drøftet omsorg og sociale aktiviteter, forebyggende, sundhedsfremmende aktiviteter samt kulturelle aktiviteter. Du kan læse referatet her (åbnes i pfd).
Se Vejviseren over frivillige seniorforeninger her (åbnes i pdf).
|