Hvad bør man undgå, når man bygger i landzonen?

De følgende eksempler er valgt på grund af deres generelle karakter, ikke for at “hænge nogen ud”. Derfor er der heller ikke sat adresse på eksemplerne. Og andre end de valgte kunne være lige så illustrerende.

02_svensk_traehus
Svensk træhus.
Huse opført i træ kan have mange kvaliteter, men de behøver ikke nødvendigvis at blive udformet efter andre landes byggeskik, der er bestemt af andre klimatiske forhold og deres lokale byggeskik.
Huse udsender signaler. I Danmark bør der bygges huse, der signa-lerer “dansk”. Et så typisk svensk hus har ikke noget at gøre med dansk bygningskultur. Det bør undgås.
03_Stuehus
Stuehus.
Når landbrugets stuehuse bliver bygget ligesom parcelhuse, er der noget, der ikke passer sammen.
04_proportioner
Tre bygninger med hver sine proportioner.

Hvor der opføres flere bygninger i sammenhæng, bliver indtrykket uharmonisk, hvis der ikke er samme proportioner i bygningerne. Med andre ord: Forholdet mellem bygnings-bredden og facadehøjden bør være ens og i hvert fald bør bygningerne have samme taghældning. De meget store, lyse tagflader virker dominerende.

05_egnsfremmed_byggeri
Egnsfremmed byggeri.

Loven siger, der skal være en bolig på en landbrugsejendom. Loven siger også, man må bygge indtil 8,5 m i højden.

Her er  det nye hus lagt meget dominerende med en stor udsigt og synligt fra et meget stort område.
Den fritliggende bygning kræver en landzonetilladelse, som kan meddeles på nærmere vilkår om husets udformning og placering og om beplantning omkring det.

06_reflekterende_tag
Reflekterende tag.
Vælges der et reflekterende. tagmateriale som fx. glasserede tegl, kan det være med til at fremhæve bygningen i landskabet i stedet for at tilpasse den til omgivelserne.
07_fremmed_byggestil
Fremmed byggestil.
En hacienda med “Dallas-hegn” svarer slet ikke til vestsjællandsk byggeskik! I stedet burde bygherren have valgt længehuse med høj tagrejsning og en mindre dominerende hegning
08_guldager
Uheldig tilbygning.

I husmandskolonierne blev der ofte bygget vinkelbygninger med bolig i den ene længe og stald/lade i den anden. Husene var inspireret af “Bedre Byggeskik”.

I dag kan der være behov for bygningsudvidelser. Men det bør gøres mere elegant og med større respekt for det oprindelige byggeri, end det ses her.

Ved om- og tilbygninger kan det give et godt resultat, hvis man fra starten søger sagkyndig bistand, f.eks. Arkitekthjælpen, der formidles gennem banker og kreditforeninger.

Læs certifikatet her
E-mail til redaktør: Fagcenter Teknik og Miljø
Kontakt
Fagcenter Teknik og Miljø
Tlf. 57 87 60 00



natur og miljø
Link til forsiden

Sorø Kommune
ForsideOm at bygge i landzonen > Hvad bør man undgå, når man bygger i landzonen?
Siden er slut - Test af link