Grønt Forum er nedsat af byrådet i Sorø Kommune, som et rådgivende organ for Økonomiudvalget og i relevant omfang øvrige stående udvalg. Grønt Forum holdt sit første møde d. 22. februar 2007. Grønt Forums overordnede formål er at arbejde for at sikre en bæredygtig udvikling i Sorø Kommune, og medvirke ved videreudvikling af kommunens lokale agenda 21-strategi. Grønt Forums overordnede formål er endvidere at sikre og udvikle natur og miljø i Sorø Kommune, samt mulighederne for anvendelsen af naturen.
Grønt Forum har pt. i alt 16 medlemmer, som bredt repræsenterer forskellige interesserede foreninger og borgergrupper i Sorø Kommune. Grønt Forum er åbent for, at interesserede foreninger eller borgergrupper kan træde ind.
Formand for Grønt Forum er Plan og Miljø-chefen i Sorø Kommune. Sekretariatsbetjening af Grønt Forum varetages af Byrådscentret i Sorø Kommune.
Grønt Forum holder møde fire gange årligt. Et af møderne er dialogmøde med Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget. Referater af møder i Grønt Forum kan ses nedenfor.
Hvis du vil høre mere om Grønt Forums arbejde, kan du kontakte Grønt Forums formand Morten Olesen mool@soroe.dk , telf. nr. 5787 6354 eller sekretær for Grønt Forum Helle Wiben Jensen hwje@soroe.dk , telf. nr. 5787 6024 .
Se en oversigt over Grønt Forums medlemmer her .
Se kommissorium for Grønt Forum her.
Grønt Forum har indstiftet en Miljø/Agenda 21-pris, som gives til en skoleklasse, forening, virksomhed eller lignende, der har gjort en særlig indsats for at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Frist for indstilling af modtagere til prisen var den 16. juni 2010. På møde i Grønt Forum den 22. juni 2010 besluttes hvem der indstilles til prisen. Prisuddelingen finder sted lørdag den 25. september 2010.
Læs pressemeddelelsen her.
Offentligt oplæg om Bæredygtigt Byggeri og Byudvikling
Den 2. november 2009 blev der i regi af Grønt Forum afholdt offentligt møde om bæredygtigt byggeri og byudvikling.
Oplægsholdere var bygmester Flemming Abrahamsson, samt arkitekt Rie Øhlenschlæger fra arkitektfirmaet AplusB. Rie Øhlenschlægers dias oplæg kan ses her .
Messe - Dit hus og klimaet
Den 28.4.08 blev der afholdet energi- og klimamesse på Borgerskolen. Læs mere om messen her
|